Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Erik Bertelsens forfatterskab deler skæbne med Johan Skjoldborgs. Begge skrev de mange hjemstavnsromaner og noveller, som var elskede i samtiden, og begge har de kun sat sig varigt spor med et enkelt digt, der udstyret med en flot melodi er kommet i Højskolesangbogen og stadig er et hit ved fællessang. Skjoldborg efterlod sig “Når vinteren rinder i grøft og i grav”. Bertelsen gav os “Blæsten går frisk over Limfjordens vande”.

Egentlig er “Blæsten” ikke et digt, men en sangtekst: melodien kom først. Povl Hamburger, der ud over at være en betydelig musikforsker også var komponist og organist, skrev melodien i 1937, og et par år senere satte Erik Bertelsen en tekst til, som lagde et stykke natur oven i de brusende, muntre toner. Sangen blev straks populær og regnes nu for “Nordjyllands nationalsang”.

Bertelsen var født i Harboøre, så han kendte Limfjorden godt. Under opvæksten havde han hver dag udsigt til fjorden med dens trafik af kåge, skonnerter, sjægter og galeaser. I begyndelsen af 1900-tallet var dampskibene ikke for alvor nået til de indre danske farvande, så det var sejl, der strøg over bølgerne. Bertelsen skulle egentlig have været fisker som sin far, men efter fabriksarbejde og en halv læreruddannelse flyttede han til København for at leve som forfatter. Limfjorden og Nordsøen var stadig til stede i hans skriverier.

“Blæsten” er en samling naturglimt fra fjorden, som den kan opleves fra en båd. Vind, sol, de glimtende bølger, mågeskrig og duften af saltvand glider sammen i et spil, der fylder sindet med glæde. Hvert af de fire vers begynder med en beskrivelse af fjorden og dens omgivelser og slutter med de mennesker, der lever omkring den: sømanden, bonden, de unge. I tredje og fjerde vers bliver vi mindet om, at Limfjorden er forbundet med de store verdenshave, og vi forstår, hvordan synet af bølgerne kan give udve:

Længsel er saltet i Limfjordens vande.
Her fik jeg fartens glød på kind,
her blev med kølige stænk mod min pande
viet til uro mit sejlersind.

“Blæsten går frisk over Limfjordens vande” er måske den gladeste sang i den danske sangbog. Den friske melodi og de kærlige ord udgør tilsammen det tømmer, der skæres klassikere af.