Bob Wills & His Texas Playboys - glad stilblanding med bred appel

Det er ikke helt let at anmelde musik der unddrager sig kategorisering som den indspillet af Bob Wills & His Texas Playboys i årene 1935-1973. Historisk set rubriceres Wills og musikken som country, men lytter man til den lange række af 78-lakplader genudsendt af JSP Records på to sæt à fire cd'er, er fællesnævneren først og fremmest swingmusik, og genren som Bob Wills var med til at grundlægge kaldes da også Western swing.

Som det er tilfældet med det meste amerikanske musik indspillet i 1930'erne og 1940'erne er den historiske kontekst en vigtig og spændende del af historien, og Bob Wills' egen karriere blev da også i høj grad formet af hvad der foregik i det øvrige samfund. Man kan til dels se The Texas Playboys som et af tidens hotteste swing bands på linje med Benny Goodmans og Tommy Dorseys orkestre, og da hans succes var på sit højeste i 1944 var hans publikum endda større end tilfældet var for disse kendte navne.  Bandet kunne i disse år spille for 10.000 mennesker ugentligt i San Francisco og det øvrige vestlige USA.

Som det ofte er set i popmusikken har det der for eftertiden fremstår som kreativ stilblanding og -skabelse en mere ydmyg, kommerciel historie. Således havde det Tex-Mex-islæt der høres på mange indspilninger sin oprindelse i Wills' forsøg på at imødekomme det lokale publikums smag, og kæmpehittet (næsten to millioner solgte eksemplarer) "New San Antonio rose" fra 1941 var en bearbejdelse af det tidligere instrumentalnummer "San Antonio rose", der igen byggede på "Spanish two-step". I årene fra midt-1930'erne og frem havde de forskellige inkarnationer af The Texas Playboys - country fiddle-baseret, eller stort opsat swingorkester - suget til sig af påvirkninger fra blues og jazz under jobs i Texas og Oklahoma, og Bob Wills' tidlige år var bl. a. tilbragt med optrædener i medicine shows, eller som komiker sminket med det i dag så forkætrede blackface. Ud af sådan en spraglet baggrund skabes ofte eviggrøn musik.

Skal man investere i Bob Wills' overvældende og omfangsrige bagkatalog er der især disse to tilgange: De kompromisløse (og dyre) luksusbokssæt San Antonio rose og Faded love fra tyske Bear Family Records, eller de to fire-cd-sæt King of Texas swing og Texas, Hollywood and Chicago fra JSP Records, hvor man hos sidstnævnte får sammenlagt 200 studieindspillede katalogudgivelser til ingen penge. Bear Family tilføjer hertil rariteter og uudgivent materiale, men selv ved at "nøjes" med JSP får man adskillige timer med velspillet, veloplagt og melodisk musik der bevæger sig ubesværet på tværs af genrerne. Der er ballader som "Faded love" og "Right or wrong" eller fyrige up-tempo-numre som "Take me back to Tulsa" og "What's the matter with the mill", og jeg vil her især fremhæve de tidlige 78-versioner af numrene der ofte blev sunget af bandets fremragende crooner Tommy Duncan. Wills' meget lyse stemme kan høres "kommentere" forsangeren og de enkelte musikere på de fleste numre ("take it away, Leon, take it away"), og det er vel bl. a. her at påvirkningen fra jazzen viser sig. Det har taget mig nogen tid at holde op med at "se" en kvindelig sanger for mig, måske sort, som jeg antog der var tale om før jeg rigtig begyndte at nærlytte til musikken.

På fra de klassiske år i 1930'erne og 1940'erne, og der skal her især gøres opmærksom på de såkaldte Tiffany transcriptions der opsamler optagelser fra de mange radioshows som orkestret deltog i, og som altså er materiale der rækker ud over det sædvanlige katalog af samtidige lakpladeudgivelser. Et fint sted at starte er hos den fremragende musikhistoriker Dick Spottswood. Hans show #461 på radiostationen Bluegrass Country er dedikeret til historien om Bob Wills & His Texas Playboys.

Der er adskillige filmklip tilgængelige på YouTube, også fra de gyldne år i 1940'erne. Der er uddrag fra en dokumentar om Wills, og optagelser af sange som "Stay a little longer", "New San Antonio rose", "Time changes everything" og "Sittin' on top of the world", de tre første med Tommy Duncan som forsanger. Det visuelle er meget tidsbundet og lever bestemt ikke op til vore dages forventninger om teknologisk opulens med døgnets seneste trends i digitale kulører. Mange vil tværtimod nok opfatte Bob Wills & His Texas Playboys som komiske hillbillies fra en anden tid, og dette kunne endda skygge for oplevelsen af det som det først og fremmest drejer sig om, nemlig den særdeles talentfuldt udførte og langtidsholdbare musik. Man kunne omvendt spørge sig selv om hvor meget af døgnets hotteste popmusik der vil være værd at lytte til om 75 år, og hvor meget der ikke vil tage sig komisk ud på en tv-skærm til den tid. Hos Bob Wills får man timevis af livsbekræftende, lettilgængelig musik lige ved hånden at gå i gang med. Kostumerne og den lidt kluntede iscenesættelse afspejler blot hvad den tids publikum tændte på. Musikken er tidløs og handler om det der optager folk den dag i dag, nemlig livet i alle dets tilskikkelser.