Caitlin Canty på Tønder Festival

For at bruge Caitlin Cantys egne ord, så mener hun, at hun kun var blevet booket til dette års Tønder Festival, fordi hun synger backup for Jeffrey Foucault. Men når dette er skrevet og sagt, så klarer Cantlin Canty sig mere end udmærket på egen hånd.

Med en blanding af folk-, blues- og rootsmusik er Caitlin Canty en af årets “Rising Stars” som Tønder Festivalen i år har på programmet.

Efter sigende skulle Caitlin Canty have ønsket sig en guitar i julegave da hun var 17 år og brugte efterfølgende sin fritid på at øve sig på at spille efter en guitarskole på et gammelt VHS-bånd. Derefter er det gået slag i slag for den Canty - en stræben efter at slå igennem som musiker, har ført hende fra Vermont til New York, hvor hun en årrække ud over at arbejde fuld tid, også spillede egne shows, samt agerede korsanger på store spillesteder. Slutteligt førte musikken hende til Nashville.

Som udgivende kunstner er Caitlin Canty heller ikke “new in business”, hun har udover sit nyeste album “Reckless Skyline” fra 2015 også udgivet albummet “Golden Hour” i 2012 samt debutalbummet “Running Shoes” fra 2004 - dertil kommer et par EP’er.

Hvis man lukker øjnene og lader en film flimre forbi på det indre biograflærred, så er der utrolig meget pitorestisk landskab der vises, når Caitlin Canty spiller. Man står med følelsen af at hun kunne lave det bedste soundtrack til en roadmovie. Hvis Caitlyn Canty skal sammenlignes med mere mainstreamkunstnere, når minder udtrykket om en sammensmeltning af K.T. Tunstall og First Aid Kit.

Caitlin Canty, som var i Danmark for første gang, havde valgt det enkle setup, som passede til La Gayola, og havde kun en enkelt guitarist med sig på scenen. Halvvejs i koncerten kunne hun dog byde velkommen til Jeffrey Foucault, som kom forbi og akkompagnerede Canty. Foucault har i øvrigt produceret Cantys seneste plade “Reckless Skyline”.

Caitlin Canty havde valgt at trække både noget nyt og noget af sit lidt ældre materiale op af cowboystøvlen, hvori hun gemte sin setliste. Hun lagde ud med “Brightest Day” efterfulgt af “Love Not Fade”. Dernæst gik det slag i slag med sange som “Dotted”, “Poorhouse”, “Cinder Blocks” og “I never”.

Der blev under koncerten flere gange bemærket, hvor stille og lyttende publikummet var, og mange af  publikummerne så også meget henførte ud. Det var virkelig en dejlig rolig måde, at skyde tredjedagen på Tønder Festivallen i gang. Caitlin Canty måtte dog lige høre, om publikum stadigvæk trak vejret, for hun syntes, at de var foruroligende stille - og helt stille var  publikum også da Canty og Foucalt trak stikkene ud af deres guitarer og stillede sig ud på gulvet og sang “Leaping out”, mens deres cowboystøvler trampede takten i gulvet.

Det kan godt være, at Caitlin Canty selv mener, at hun kun var programsat på grund af Mr. Foucault, men efter den stående applaus, som hun modtog af et dedikeret publikum, så er jeg ikke i tvivl om, at hun vil blive godt modtaget, hvis hun skulle finde på at dukke op til Tønder Festivalen igen en anden gang.