Carl Nielsen: Symfoni nr. 3, ”Sinfonia espansiva”

Den 3. Symfoni blev Carl Nielsens gennembrud hos både publikum og kritikere. Før havde man bøjet sig for hans vilje og egensind, men man brød sig ikke rigtig om det, man hørte.

Unge Carl Nielsen skrev forskruet og fortænkt musik, mente de fleste. Kun nogle få af hans sange var blevet bredt anerkendt: ”Du danske mand” og ikke mindst ”Jens Vejmand”, der var årets store hit i 1907.

Man var ikke mindst forundret over Carl Nielsens to første symfonier. De havde ikke lignet noget andet, man kendte i dansk musik – og det var ikke nødvendigvis positivt ment.

Den diskussion blev afgjort med den uimodståelige Symfoni nr. 3, som overgik de to foregående i enhver henseende. Efter næsten 100 år mener mange, at det ikke bare er Nielsens bedste, men også den bedste danske symfoni overhovedet.

Førstesatsen er så heftig og medrivende, at den er i en klasse for sig selv. Idéen til indledningen kom en dag Carl Nielsen kørte i sporvogn. Da temaet pludselig meldte sig, var der ikke andet at gøre end at skrive det ned med det samme – og da Carl Nielsen ikke havde papir på sig, skrev han på sine manchetter!

Resten af arbejdet gik dog meget svært. Carl Nielsen løb ind i en depression og mistede fuldstændig troen på det nye værk. Det kan man dog ikke høre i førstesatsens voldsomme urkraft. Med smældende akkorder slynges musikken i gang og skaber så megen energi, at symfonien nærmest folder sig ud ved egen kraft.

Carl Nielsen, som gerne søgte længe i ordbøger for at finde den rette glose, kaldte satsen Allegro espansivo. Det gav ham senere idéen til at kalde hele symfonien Sinfonia espansiva - ”Den ekspansive symfoni”. Titlen beskriver ikke blot symfoniens voksende udvikling, men lægger op til, at man anskuer symfonien som et symbol på udvikling i det hele taget.

I andensatsen befinder man sig i en uberørt natur med paradisisk ro. ”Komponistens Idé med den hele Sats er følgende Tredeling: Landskabet, Naturstemmer og Menneskets stærke Følelse derved”, skrev Carl Nielsen.

Efter at have lavet satsen færdig fandt han på at tilføje to sangstemmer - en mand og en kvinde. De blander sig i musikken uden ord og understreger den passive og vegeterende karakter. Som arbejdsgrundlag skrev Carl Nielsen en tekst ind i sangstemmerne: ”Alle Tanker Svundne. Jeg ligger under Himlen.” Adam og Eva, de ubesmittede urmennesker.

Modsætningen til denne ophøjede dovenskab kommer i 3. sats, der er livlig og rastløs, og især i 4. sats, som er en hyldest til det enkle og nyttige liv på jorden. En uimodståelig melodi - en af Carl Nielsens allerbedste - skrider frem som en fællessang for fuldt symfoniorkester.

Det er "en Hymne til Arbejdet og det daglige Livs sunde Udfoldelse" sagde Carl Nielsen selv, mens den amerikanske dirigent Leonard Bernstein vittigt kaldte finalen for ”The Trade Union Song” (”Arbejdersangen”).

Symfonien blev færdig i 1911 og uropført året efter. Fra da af var Carl Nielsen umiskendeligt den førende komponist i Danmark. ”Det var endelig den fuldvoksne Kunstner-Personlighed, der her brød frem. Det første, helt og fuldt modne Æble fra hans Træ”, skrev en anmelder.

Lån symfonien fra dit nærmeste bibliotek

Først bragt på Bibzoom 30.1. 2013