Genrer


Cash har ikke levet forgæves
CS Nielsen - "Country Stig" Nielsen er på banen igen med et nyt album, Man of the Fall. På dette hans andet album manifesterer han sig på ypperste vis, som en nærmest unik dansk fortolker af den amerikanske roots- eller americanastil. Hans stemme og fraseringer giver sine steder mindelser om den sene Johnny Cash. Den Cash mange stiftede bekendtsbab med på rækken af American Recordings-albums.
Her er tale om sange i forholdsvis simple, men fængende arrangementer med Nielsen stemme og akustiske guitar som de bærende elementer. Man kan kalde det americana, man kan kalde det fok eller country og man konmmer heller ikke uden om, at tildele det et skvæt blues eller to. Nielsen bevæger sig i et tekstunivers som måske er atypisk for en dansk sangskriver. Som lytter drages man mod det "americana-landskab" og de "americana-skæbner" der på den ene side så ofte er beskrevet og fortalt om, men uden at det i Nielsens hænder og mund bliver påtaget eller "corny". CS Nielsen kan på det varmeste anbefales, hvadenten man er til den klassiske, amerikanske stil eller har mod på at give en dansker chancen for at åbne netop det musikalske univers.