dummy

Copenhell 2015: Kreator

20-06-2015
Arvid Rhod Jønsson
Anmeldelse

Foto: Henrik Moberg Jessen

Thrash bandet Kreator har siden deres oprindelse i 1982 spredt deres hårde riffs og destruktive toner fra hjemmebasen i Essen, Tyskland, udover verdens fire hjørner. Deres første album,” Endless Pain”, blev udgivet i 1985 og siden da har de udgivet 13 studie albums med deres seneste album, ”Phantom Antichrist” i 2012.

Af det originale line-up er kun Miland Petrozza (vokaler og guitar) og Jürgen Reil (trommer og vokaler) tilbage. De øvrige medlemmer, Christian ”Speesy” Gleiser (bas) og Sami Yli-Sirniö (guitar) har været med siden henholdsvis 1994 og 2001.

Bandets temaer breder sig fra alt fra oprør, til aggression og vold, til revolution og anti-religion. Alle temaer, som er ret gængse indenfor thrash metallen, men som bestemt aldrig bliver kedelige når Kreator finder nogle nye beats og riffs at dække op omkring et af emnerne i et nyt album.

Koncerten var fedt opstillet. Den gik af med at scenen, dækket af aftens mørke, pludseligt blev oplyst af konfettikanoner, røg, projektører og så ellers hjernespringende hård metal fra alle scenens fire personligheder.

Der var super gang i den fra første sprintende håndspålægning af de tre strenginstrumenter og pitten blev kun større som koncerten skred frem , mens den adlød Milands almægtige ønsker om wall of death, circle pit og at udvise ”extreme aggression” overfor vores metalbrødre i et smadder af et pit.

Til ”Pleasure to Kill” gik det amok: horder af læderklædte, denimvest-bærende monstrummer tørnede sammen i en udføreligt, ukoordineret sammensmeltning af adrenalinpumpede, albueskubbende metalheads. Jeg kan kun sige at Kreators præstation, målt på intensivitet og kvantitet af pitten, langt overgik Exodus – igen måske fordi de spillede 3 timer tidligere og folk ikke var ligeså udkørte, men når man sammenligner årets to største thrash bands, så var Kreators showmanship af højere kaliber end Exodus’. Deres udråb til publikums deltagelse af koncertens stemning var både underholdende, balanceret og varieret.

 

[[{"fid":"4366","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Kreator","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Kreator"},"type":"media","link_text":null,"attributes":{"alt":"Kreator","title":"Kreator","height":"600","width":"400","class":"media-element file-default"}}]]

 

Et eksempel kunne være at mens Exodus kun bad om circle-pits, så var Kreator mere alsidig. Der skulle både være normal smadder, wall of death og circle. For dem der stod udenfor pittens uhæmmede energi, kan dette jo være ligegyldigt og derfor må det tilføjes at ikke blot var Kreator dybt professionelle i deres lyd, ikke blot spillede de alle (næsten) af publikums favoritter, mest deres første, ikke kun gjorde de brug af røgkanoner, konfetti, lys og sceneopbygning (med film kørende på store skærme i baggrunden), ikke blot var deres energi i højsædet og formåede på god vis at få publikum involveret i koncerten, men lyden spillede bare perfekt og det kunne ikke høres eller mærkes (dog ses) at de var blevet meget ældre siden de startede for over 30 år siden. 

Det var en fantastisk koncert. Alt spillede som det skulle. Publikum nød det og slugte det råt til sidste dråbe,”ach du lieber” hvor var det godt.