Copenhell 2016: Dropkick Murphys

Det var varmt i Helvede torsdag eftermiddag kl. 16.15 på Copenhell. Publikum var stimlet sammen foran Helvéti for at høre det legendariske irske punkband Dropkick Murphys, der spiller en blanding af punk rock, irsk folkemusik, rock og hardcore punk.

Folk var klar og det var bandet også. Der gik ikke mange sekunder efter, at de var gået på scenen med ”The boys are back” før publikum hoppede, klappede og sang med.

De første tre numre spillede de uden stop og holdt Copenhell i kog. Solen bragede ned, øl fløj gennem luften og folk var glade. Det var gang i en fantastisk irsk fest.

Efter tredje nummer introducerede de sig selv med en hyldest til Danmark og sagde triumferende, at det var deres 20. år her. Publikum jublede og glædede sig til mere. Energien blandt publikum faldt dog lidt da de spille de mindre kendte og nyere numre og kun de hardcore fans foran sang med på disse.

Men hele tiden udstrålede bandet en fantastisk energi og irsk charme, der var svær at modstå, og deres spilleglæde og entusiasme smittede publikum. Forsangeren Mike McColgan fik skabt en god kontakt mellem band og publikum ved at løbe frem og tilbage på scenen, ud mod publikum og få alle til at synge og klappe, og derefter tilbage til bandet, så man fik en oplevelse af bandet som en enhed. Nogle publikummer var dog ikke helt begejstrede og manglede mere af det gamle og mere sækkepibe.

Men jeg var solgt til Dropkick, især da de spillede en fantastisk version af min yndlings-fodboldssang ”You'll never walk alone”. Tiden stod stille, jeg blev grebet af stemningen og skrålede med sammen med resten af deres fans. Herefter kunne vi fortsætte festen og den fede stemning i den lumre aften på Copenhell høje på irsk energi.