Genrer


Copenhell programmet, del 1 (onsdag)
Om mindre end 1 måned vil den sidste lugt af melo-eurovisons grand prix blive blæst væk fra Refshaleøen, når Copenhell endnu engang bringer horn og helvede til hovedstadens ydre område. Her følger det første af 3 kig på programmet, vi lægger ud med onsdag d. 11/6.
Festivalen afholdes i år for femte gang, som tiden dog går, og ligger i år fra onsdag d. 11/6 til fredag d. 13. (damn, damn, DAMN!) modsat den normale placering fredag/lørdag. Dermed er Copenhell også udvidet med en ekstra dag, det vil sige, den sædvanlige tyvstart torsdag med danske navne på den lille Pandæmonium scene er blevet fedet op, så vi nu får 3 “hele” dage med tunge toner. Musikalsk kan man også sige, at festivalen har udvidet paletten en smule så den nu rummer navne der gør sig i alt fra mere ekstrem metal over til det mere hard rockede og punkede.
Vi kigger på hele programmet, men fokus vil være på de navne jeg selv regner med at kunne nå at tjekke ud i større, eller mindre, bidder. Lad os se hvad vi når!
Vi lægger ud på Hades Scenen, hvor færøske Tyr får lov ti lat åbne hele ballet med deres nordiske vikingemetal kl. 16.30. Jeg har ikke selv haft fornøjelse af at opleve bandet live, men de har opbygget et godt ry. Desværre kommer deres koncert til at overlappe lidt med de midt/østjyske dødsmetal veteraner Dawn of Demise, der indtager Pandæmonium kl. 17.00, så her skal der vælges. Se hele Tyr og sprinte over til Dawn Of Demise, eller smutte fra Hades efter 20-25 minutter og se hele dødsmetal koncerten? Den tror jeg vi tager på dagen.
Herefter skal man allerede vælge igen, enten bliver man hængende ved Pandæmonium, hvor det californiske metalcore band Of Mice & Men starter kl. 18.00, eller også er det tilbage til Hades for at se Monster Magnet. Da jeg ikke er den store core type, så vinder Monster Magnet og deres sumpede stener-rock. Bandet har efterhånden mange år og udgivelser på bagen, men sidste års noget oversete Last Patrol, viste at bandet stadig har nogle kilometer tilbage i tanken. Eller som jeg blandt andet skrev i anmeldelsen HER:
“Monster Magnet bumler på Last Patrol ufortrødent videre i deres egen lille spacy tidslomme, uden skelen til musikalske modeluner eller tidernes skiften. Det er dybt forudsigeligt det meste af vejen, men det er en bundsolid vej, som de åbenbart ikke selv har fået slidt tynd endnu”.
Herefter er det tid til at indvie hovedscenen Helviti, når en af thrashens “The Big 4″, nemlig Anthrax, går på kl. 19.00. Endnu et band det faktisk aldrig er lykkedes mig at opleve live tidligere, nok også det Big 4 band jeg har dyrket mindst, men alligevel – det er Anthrax! Så jeg gider heller ikke lige sidde her og spille ekspert på bandet og slynge om mig med albumtitler (dem kender I sikkert). I mange år var “Poison My Eyes” fra Last Action Hero soundtracket (mega fedt soundtrack i øvrigt) det nummer jeg kendte bedst med bandet, men efter det vellykkede Worship Music album fra 2011 har jeg hapset lidt i bagkataloget. Netop det album bragte bandet forbi Copenhell i 2012, hvor de efter sigende leverede en rigtig god koncert.......................... Læs meget mere på www.gfrock.dk