The Cure: Disintegration

Dette album, som har 25 års jubilæum i år, er det 8. studiealbum fra The Cure siden debuten med The imaginary boys i 1979. Cure fik tidligt et gennembrud i England med "Boys don't cry"-singlen. Resten af verden tog lidt længere tid.

Lånere af en vis alder kan huske de tidlige fans, som var klædt helt i sort og i stil med forsanger Robert Smith. Smith er den eneste medlem, som har været med fra starten. Hvor hovedparten af punken var udadvendt, var Cure sammen med Joy Division eksponent for en mere indadvendt stil. Gruppens mørke tekster og musik var med til at skabe genren gotisk rock.

Perioden op til den første greatest hits-samling Standing on a beach fra 1986 er den klassiske periode med Cure, og det er her, de var mørkest og bedst efter min mening. Kiss me, kiss me, kiss me fra 1987, som er meget poppet og let, gav dem det endelige gennembrud uden for England. Cure var pludselig meget populære, hvilket Robert Smith ikke havde det så godt med. Da han samtidig fik et mentalt dyk over snart at blive 30, var tonen for pladen klar. Cure mistede ikke mange popfans med Disintegration, og sidenhen har Smith fået et mere afslappet forhold til gruppens popularitet.

Disintegration fra 1989 er en tilbagekomst til den mere mørke stil fra de tidlige 1980'ere. Robert Smith har skrevet alle teksterne, mens musikken er komponeret af hele gruppen. Smith er også medproducer på pladen.

Det er i denne periode, man malker albums for singler. Disintegration gav fire singler, som alle blev pænt store hits. Første single "Lullaby" handler om en drøm, hvor en edderkop kommer og spiser dig, imens du sover. Som med alle Smiths tekster kan denne også fortolkes på mange måder. Videoen til nummeret er en af gruppens klassiske, som de vandt mange priser for. Anden single "Fascination Street" var kun et hit i USA, den er der ikke yderligere at sige til.

Mit favoritnummer med Cure fra denne periode er den tredje single fra Disintegration, som hedder "Love song". Den blev et hit over hele verden. Sangen er det tætteste, som Cure indtil dette tidspunkt er kommet på en klassisk kærlighedssang. Smith har skrevet den til sin kæreste, som han gerne ville giftes med.

Sidste single "Pictures of you" er noget kortere end album-udgaven. På albummet er sangen over 7 minutter, singlen er godt 3 minutter kortere. Inspirationen til sangen skulle være kommet, da Robert Smith var ved at rydde op efter en brand, her fandt han en billede af sin kone.

Min favoritperiode med Cure er deres klassiske gotisk rock-periode, så jeg kan utrolig godt lide denne plade. Men den er meget lang, næsten 72 minutter, og det er meget i dette dystre univers.

Hvis pladen skulle helt op og ringe, så skulle der skæres et par sange. Den får 5 ugler ud af 6.