D.A.D: No fuel left for the pilgrims

I min serie med albums som har 25 år på bagen er jeg nu nået til et dansk bidrag. Da D.A.D skal rundt og spille på diverse festivaler denne sommer, tager jeg fat i deres 3. album No fuel left for the pilgrims.

De to første plader med D.A.D, Call of the wild og Draws a circle var glad kopunk, men de mente åbenbart, at det var tid til et stilskifte. Det 3. album er mere rockbaseret, men humoren fra de to første plader er bevaret.

Albummet er det bedst sælgende med D.A.D, det var pladen, som skulle have givet det store gennembrud, og deres pladeselskab Warner Brothers skød en pæn sum i bandet. Det store gennembrud kom dog ikke, men pladen blev en pæn succes og de kom ind i bunden af hitlisten i USA. Der blev lavet en række flotte videoer til singlerne på pladen.

Coveret til pladen ligner noget, man kunne forestille sig fra et tidstypisk metal band. Kunne det være en forklaring på den manglende succes? - Warner Brothers troede D.A.D var et metalband og markedsførte dem forkert.

Pladen er produceret af Bandet og Nick Foss, alle sange er skrevet af bandet selv. Der kom fire singler fra pladen: "Sleeping my day away", "Jihad", "Point of view" og "Girl nation".

Titlen på pladen stammer fra teksten til sangen "Jihad": "Jihad, I'm getting mad / and there's no fuel left / for the pilgrim". Sangen er en god lille rocksang. Jeg ved ikke, om et band vil kunne slippe afsted med at udgive en sang i dag med den tekst. Her er sket meget siden 1989. Hvis D.A.D var et nyt band i 2014, tror jeg, deres humor var blevet misforstået.

Første single fra pladen var "Sleeping my day away", som er et af D.A.D's største hits. Det er en klassisk teenage rebel-rocksang, som alle kan synge med på. "Girl nation", en anden af singlerne fra pladen, havde en flot tegnefilmsvideo, og en tekst som kan høres som det ultimative drømmescenarie for en teenagedreng.

"Point of view" har snert af det gamle kopunk fra de første to plader, men her er også et rocklag, så rent musikalsk binder sangen fortiden og nutiden sammen. Tekstmæssigt er sangen en tro-på-dig-selv-sang, den har disse liner: "See I'd like to share your point of view / as long as it's my view too". Disse linier synes jeg er noget af det bedst skrevne i dansk rock.

Det største stilskifte fra de første plader kan tydeligst høres i nummeret "Ill will", en lille sag, som nærmest er hård rock. En sang som "True believer" er også en rocksang i den hårde ende, men "Ill will" er den hårdeste rocksang på pladen. Hård rock-retningen kommer bandet tilbage til på Helpyourselfish fra 1995.

Dette album har klassikere som "Sleeping my day away" og "Girl nation", som vi synger med på den dag i dag, pladen har ingen fyldnumre i min optik. Musikalsk er det ikke et mesterværk, men D.A.D har altid reddet den på humoren og spilleglæden. En god solid rockplade, som ikke har tabt noget af pusten siden 1989, giver jeg 5 små ugler ud af 6.