dummy

Damien Rice på Northside 2016

20-06-2016
Tina Schmidt
Anmeldelse

Det eneste der er tilnærmelsesvist så tyndslidt som den gode hr Rices følelser, er belægningen på hans guitar. Men det er vel hans ting. Han kan stå der ganske alene på scenen med sin gamle guitar og sin mølædte mikrofon iklædt statisttøjet fra musicalen til Laser og Pjalter, men så stadig forlange at blive taget seriøst. Og det er lige præcis det, der gør Damien Rice fantastisk. 

Vi kan alle være nogle følsomme whinere, og mange kunstnere gør det i stor stil. Damien Rice vil så i denne sammenhæng være whiner deluxe - ud fra devisen; hvis du skal gøre noget, så vær den bedste til det.

Det var en fremragende koncert! Især det afsluttende nummer, hvor han med optageudstyr og looppedal fik skabt et helt orkester. De fleste bruger loop til kun at lave en eller to musiksekvenser - men igen - skulle han tage den en tand videre: Op af tasken kom både klarinet, elguitar, trommer og klokker. Da loopet var spillet ind, forlod han selv ydmygt scenen og lod os stå tilbage med optagelsen og en dejlig koncertoplevelse i bagagen. 

DAMIEN RICE 

GREEN STAGE, søndag 14:05