Danmark, dejligst vang og vænge

Thyra, hustru til Gorm den Gamle, er kun dokumenteret på Jellingestenene. Her omtales hun som “thanmarkar but”, Danmarks bod, som senere blev til Danebod: det betyder “Danmarks pryd” eller “Danmarks hjælp”. Ifølge et sagn var det hende, der lod voldsystemet Dannevirke opføre i Sydslesvig.

Hele sangen “Danmark, dejligst vang og vænge” er lagt i munden på dronning Thyra. Her genoplives det gamle sagn for at kalde til samling om Danmarks forsvar. Sangen fortæller om opførelsen af Dannevirke, som skal lukke Jylland af for fjender. Den blev skrevet omkring 1690 af den sjællandske præst Laurids Kok, på et tidspunkt, hvor landet var truet af tyske tropper.

Holster, vagrer, lyneborger
som en farlig flod
gør os Jylland mange sorger,
tørster efter blod.

Først i 1811 fik sangen sin melodi, komponeret af juristen Poul Rasmussen. Den kom lige til tiden. Danmark udkæmpede de slesvigske krige i 1848-51 og 1864, og her kunne folk dyrke fællessang med den vuggende, letfattelige melodi og den krigeriske tekst.

“Danmark, dejligst” betragtes som landets første nationalsang: den er jo skrevet mere end hundrede år før Oehlenschläger digtede “Der er et yndigt land”. Og Oehlenschlägers sang fik heller ikke førstepladsen med det samme. Ved de store folkemøder i 1800-tallet på Skamlingsbanken var “Danmark, dejligst” langt mere populær end det yndige land.

I Højskolesangbogen er der skåret i teksten, faktisk er halvdelen af sangens oprindelige 14 vers røget ud. Det tager noget af de nationalistiske udsagn, men der er dog rester nok til, at man forstår meningen:

Gid som korn opvokse knægte,
der kan frisk mod fjenden fægte ...

Efter mange års pacifisme føler Danmark sig atter truet. Der oprustes, og hjemmeværnet er populært. Måske venter der endnu en renæssance for “Danmark, dejligst vang og vænge”.