dummy

Danmark for folket

21-08-2025
Jens Laigaard

To slagsange knytter sig til det unge Socialdemokrati: “Når jeg ser et rødt flag smælde” (1923) og “Danmark for folket” (1934). Teksten til begge er skrevet af digteren Oskar Hansen, og begge afspejler Socialdemokratiets selvforståelse, der undergår en ganske stor forandring i løbet af de elleve år.

I sangen om det røde flag mærkes endnu de revolutionære tendenser i partiet. Sangen har et “jeg”, som fortæller om den nedslidte far og den håbefulde mor, der drømmer om et bedre liv. Det er en arbejdersang, især for industriarbejderne, der tumler de fysisk hårde opgaver i samfundet og trues af arbejdsløshed og lockout.

Elleve år senere er vingefanget større: nu er det ikke kun arbejderne, man rækker ud efter, men hele Danmarks befolkning. Socialdemokratiet er ved at omskabe sig til det centrale, samlende folkeparti, der ligger lige langt fra højre- og venstrefløj. Det fremgår klart af partiprogrammet, som Stauning lagde frem i 1934 under titlen “Danmark for folket”. Her skal “Danmark” ikke forstås som nationen, men som staten, den forjættede velfærdsstat, hvor alle, der yder, skal respekteres og der tages hånd om de svageste.

Om Oskar Hansen blev inspireret til sin sang af programmets titel, eller om der er tale om et direkte bestillingsarbejde, vides ikke. I hvert fald udkom sangen samme år som det nye partiprogram, og den blev hurtigt en af arbejderbevægelsens mest elskede sange. Igennem alle tre vers hører man ønsket om at samle alle erhverv i en fælles solidaritet. Slagordet “Danmark for folket” skal

... nynne sin sang, hvor maskinerne slår
og nynne ud, hvor muldens mænd langs agrene går,
synge ved disk og ved pult på kontor
og storme ud til havets mænd langs skibes kølvandsspor.

Og så lyder det manende omkvæd:

Plads for dem alle, plads for alle, der vil
Danmark for folket.

I det sidste vers står der endnu mere inkluderende: Plads for os alle ... Til gengæld er de røde faner ganske fraværende i sangen.

Den slagkraftige og sangbare melodi er komponeret af Oskar Gyldmark, der også skrev korsange, kantater, orkester- og kammermusik, men nu kun huskes for denne ene sang.                                                                                                                                                                                                                                                                      

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      

 

                                                                                                                                                                                  

                                                                                                                                                                       

Foto: Arbejdermuseet