Genrer
Dansk blues når det er bedst
Track record er den femte officielle fuldlængde-udgivelse fra det danske blues-, rhythm & blues- og soul-orkester Thorbjørn Risager siden debuten i 2004.
Track record, der er en fin tilføjelse til Thorbjørn Risagers generalieblad, er i modsætning til det forrige udspil et studiealbum.
Besætningen er den samme som på Live at Victoria med tilføjelse af Lars Skjærbæk på kor og Jano Varsted på mundharpe.
Der er to gengangere fra Live at Victoria, nemlig "You walked right in," og "7 steps to Heaven." Førstnævnte er på det aktuelle album en smule mere guitar-drevet end live-udgaven. Desuden mangler man her Emil Balslevs prominente piano, men studieversionen af "You walked right in" er absolut høreværdig.
Det samme gælder trommeslageren Martin Seidelins "7 steps to Heaven", der både i live- og her i studieversionen er næsten baptist-gudstjeneste-agtig i omkvædet, og her er der lige så meget tryk på, som når nummeret spilles i koncertsammenhæng. Disse musikere kan deres kram og leverer varen lydefrit.
Der bliver lagt hårdt ud på Track record med Thorbjørn Risagers rå "Rock 'n' roll ride," og orkesterlederen står i øvrigt for alle ti skæringer på albummet, bortset fra Martin Seidelins bidrag og Big Joe Williams-klassikeren "Baby please don't go".
Sidstnævnte leveres er i en fremragende, svuppende version, som sagtens kan hamle op med både en Big Joe Williams- og med en Muddy Waters-udgave af samme nummer, og med en næsten uhyggeligt insisterende vokal i centrum.
Den dovne, skramlede, pågående og stemningsfulde halv-akustiske "Let's go down" er en ren perle med indtrængende flerstemmig sang i det forbavsende refræn: "Oh, let's go down to the river and drown." Hertil kommer blandt andet Jano Varsteds glimrende mundharpespil og Emil Balsgaards pianotriller.
"Stand beside me" er helt hymneagtig og får det næsten til at svide i tårekanalerne, mens den hårdtpumpede "Eyes that turned away" får lytteren frem på stolekanten, mens man læner sig behageligt tilbage til den akustisk gearede, gyngende "Rhythms of the night," hvor Jano Varsted også bidrager.
Derimod er det ud på dansegulvet til den swingende jump blues-skæring "I'll be moving on" med smældende blæsere.
Den majestætiske, langsomme, næsten Little Feat-agtige "Bells of joy" runder dette fornemme, langtidsholdbare album af.
Track record er det mest alsidige og interessante album, Thorbjørn Risager har begået til dato, og det siger ikke så lidt. Her er den musikalske spændvidde virkelig blevet udvidet.