Genrer


Dansk undergrund på repeat
Den danske musikscene bugner af musikbloggere, der med liv og sjæl skriver om den musik de brænder for. Bibzoom har sat en række musikbloggere i stævne for at høre nærmere om deres yndlingsmusik. I den kommende tid vil vi præsentere nogle af disse musikbloggere og ikke mindst bloggernes favorittracks. Rigtig god fornøjelse!
Om DirtyDiscoSound
DirtyDiscoSound er din guide til upcoming urban musik fra Danmark. Bloggens hovedgenrer er hiphop, r&b og elektro – men der er plads til et væld af undergenrer. Der udvælges med trendsættende hånd, og der er altid downloads eller streams i linksne.
Om sin Bibzoom-liste skriver Kenneth Gad:
Hvordan pokker går man i gang med opgaven ”lav en playliste, der er frit spil”? Hmm… Jeg startede egentlig ud med at samle en smule trap og klassisk reggae, men da jeg begyndte at tilføje danske kunstnere, var det alt for svært at sige stop. Så de internationale kunstnere røg ud og playlisten tog form af dansk urban musik, dog kun en lille snært af den, nemlig noget af det der kører på repeat herhjemme.
Listen består hovedsageligt af hip-hop og dancehall, men også en smule elektronisk i form af Nonsens og Eloq, da de nu også udgiver musik af mere officielle kanaler end blot Soundcloud. Derudover findes et enkelt nummer fra Spids Nøgenhat, da deres nye album er fænomenalt! I dancehall-stilen er der perler fra EaggerStunn, TopGunn og Klumben, men en mand som Ham Der Hasse og hans nye EP kommer vi ikke udenom. Desuden er et af de vildeste dubs derpå, nemlig Ynglings Dub pt.2 af Raske Penge og et vildt reggae-remix af Aalborg Massive.
Hip-hop delen repræsenterer den nye lyd som rammer landet med Sivas, JonasForFanden, Lord Siva og Danni Toma. Apropos Lord Siva og Danni Toma kan vi ikke komme udenom deres homie Intensiv MC, som laver sprød 90’er hip-hop; ligeså old school er Blommen af Fedhed af DJ Cars10 & Paulo. I den hårdere ende finder vi både Vild Smith, Specktors og Slowolf. Skal der være fællessang, så tjek Kaliber eller Pato Siebenhaar!
Bibzoom har virkelig et bredt udvalg indenfor dansk musik – og det er sgu ligegyldigt om du er rasta, heavy eller hængerøv!
- Nonsens – Apollo
- Spids Nøgenhat – Mere Lys
- Ukendt Kunstner – Fucking Nummer
- Sivas – Araba
- Danni Toma – Du minder mig om himlen
- Intensiv MC – Et længe ventet drama
- DJ Cars10 & Paulo feat. Danni Toma – Blommen af fedhed
- JonasForFanden – Rumvæsen
- Eloq – Why Don't You
- Raske Penge – Shh! (Racker op)
- Raske Penge – Yndlings Dub pt 2
- Pato Siebenhaar – Det hele blinker
- Pato Siebenhaar – Fladt land
- TopGunn – Dancehall Stickup
- EaggerStunn – Penge
- Kaliber – Forguder mit fjæs
- Vild Smith – Sort vs. Hvid
- Ham Der Hasse – Musik i nat
- Nonsens – Sig det
- Lord Siva – Vippen
- Silas – Slædemusik
- Slowolf – Bounty pt. 1
- Jonny Hefty & Jøden – Kom i gang