dummy

Danske covers 1955-1985

1-04-2019
Peter Elmelund
Anmeldelse

"Danske covers 1955-1985 er den første bog om dansk rock og populærmusik set igennem musikkens visuelle partner - lp coveret."

Således står der bag på denne fine bog, hvis indbydende forside (cover!) er en firkantet grammofonplade med riller. En sådan plade kunne vi opleve i tresserne  (- måske som tillæg til ungdomsbladet Børge?) og den kunne faktisk afspilles på grammofonen!

Efter en indledning af bogens redaktør Ole Bisbjerg, Statsbiblioteket, beretter Bent Fabricius-Bjerre på 26 linier "lp'ens historie". Først 78'eren - lakpladen - så den lille 7-tommers single og endelig 30 cm lp'en, som fra begyndelsen af 60'erne til ca. 1985 var den vigtigste musikbærer.

Første hovedartikel er "Danske covers 1955-1985". Det fremgår ikke tydeligt, hvorfor man har valgt denne tidsramme. Ældste afbildede cover er fra 1957, og der er en del nyere end 1985. Jeg kan selv gætte på, at 1955 er rock'n rolls "fødsel" og 1985 er tidspunktet for cd'ens gennembrud.

Artiklens forfatter Charlotte Rørdam Larsen giver en god definition på coverets opgave: Det skal oplyse, underholde og være blikfang. Med tilhørende fotos kommenteres udvalgte covers kronologisk. Fra tiden omkring 1960 med fotos af de optrædende over 70'ernes psykedeliske til 80'ernes designbevidste covers.

Bogens 2. del må siges at være den vigtigste; her er cover efter cover efter cover, med overskrifter som "Leg med portrættet", "Musik der tager stilling", "Feminisme på forsiden" og "Coveret som brand". 110 sider uden kommentarer - kun angivelse af kunstner, titel, selskab, udgivelsesår og coverdesigner. Her er det ens egne indre kommentarer, der får lov til at udfolde sig! Wow, dén plade kan jeg godt huske, og dén hørte jeg til en bestemt lejlighed. Jeg måtte lige hen og finde originalen og høre, om jeg huskede rigtigt ...

I 3. del kommer så kommentarer. Først er musikkenderen og kunstkenderen i dialog om fem udvalgte covers; fra Shu-bi-dua 1 via C.V. Jørgensens Solgt til stanglakrids til TV-2's Rigtige mænd. Og i sidste artikel skriver den "autoriserede" kunsthistoriker Finn Terman om "Når cover bliver til kunst". For som udgangspunkt har interessen for pladecovers manglet en seriøsitet/prestige i "rigtige" kunstneres bevidsthed. Det har ofte været reklametegnere, designere, layoutere eller bogillustratorer, der har udformet pladecovers.

Her er kunstvurderingen mere kompleks, idet også pladens indhold skal med i vurderingshelheden.

Finn Terman skriver: "Hvorvidt et bestemt cover kan betragtes som et kunstnerisk udtryk må altså til syvende og sidst bero på den enkelte bedømmers personlige oplevelse af pladen og coveret hver for sig og i deres indbyrdes sammenhæng."

Han kommenter endvidere dejligt og subjektivt flere omslag; bl.a. rises Skousen & Ingemann's Herfra hvor vi stårs omslag gevaldigt. Ramt helt ved siden af, mener Terman.

Modsat roses Peder Bundgaard for cover-kunst i høj klasse med covers for Gasolin, Sebastian, TV-2, Sort Sol m.fl. Terman mener, at Bundgaards særegne pop-art-inspirerede kunst har stof til en hel bog. En sådan er faktisk kommet; Peder Bundgaards egen Album  fra 2005. I denne skærer Bundgaard igennem og siger: 1) Ingen køber en plade kun på grund af omslaget. 2) Et godt omslag kan alligevel ikke rede en skodplade. 3) En fed plade kan sælge helt fint på trods af et elendigt omslag. 4) Et forkert signal på omslaget kan betyde døden for en plade. Sådan!

Alt i alt er Danske covers en spændende bog. Jeg savner bare et register - og så nogle kommentarer til One Two's to covers side 106-107. På 1'eren fra 1986 poserer de to syngesild med synlig hårpragt under armene. Jeg kan godt huske dén snak dén sommer. På Hvide løgne fra 1989 er der nu gang i lady-shaveren!

Lån bogen på dit nærmeste bibliotek