Genrer
De grumme søstre
Her må flosklen med "en usleben diamant" være på sin plads. Cruel sister er smuk på en beskidt måde, ung, autentisk og så hård, at den kan skære i glas. Eller i hjertet.
Hvordan kan nogle piger synge så perfekt og samtidig lyde som en røst fra folkedybet? Måske kommer det af den tykke nordengelske dialekt. Måske af den sparsomme instrumentering. Lidt klaver her, lidt cello og bratsch der, en smule violin og harpe - men i mange af sangene står stemmerne helt alene. Rachel Unthank synger for, lillesøster Becky fylder ud, og undertiden kommer der et kor af familie og venner med.
De to søstre har sunget uden akkopagnement fra barnsben af. De har udviklet sig inde i traditionen, hvor det gælder om at berette en historie ærligt og direkte, uden at gøre et nummer ud af sangteknik. Nu er duen blevet en kvartet. Rachel Unthank kalder sin gruppe The Winterset, og det passer godt, i hvert fald på pladen her. Sangene er ofte kolde og kontante som landsbysladder. Det gælder især "The fair flower of Northumberland". Det er ikke nogen rar sang, og Rachel synger den heller ikkepænt. Hun bliver næsten vrængende, som historien skrider frem og først eleksren, siden også far og mor lader den ulykkelige pige vide, at hun "var meget let at lokke".
Der er mange kønne kvindestemmer i engelsk folk, og søstrene Unthanks vokalharmonier er også dejlige, men deres stemmer har samtidig en rå kant, som passer godt til materialet. Det er mest gamle ting fra hjemegnen Northumberland, men der bliver også plads til Nick Drake ("River man", som Becky Unthank synger hen over et småjazzet klaverarrangement) og en hvalfanger-shanty fra Vestindien.
En debut som denne forsvinder let i mængden, men det skete ikke i England. Folk-stjernen Kate Rusby udtalte, at "Rachel Unthank er strålende", fRoots kaldte pladen "forrygende god" og Mojo kårede den som "årets folk-udgivelse" i 2005. Så lyt efter. Der er dybde bag enkeltheden på Cruel sister. Her rører man ved rødderne.