De værste pladeomslag

Sammen med lp-formatet fulgte lp-omslagsillustrationen i fire farver. Et billede gav mulighed for en grafisk præsentation af pladens indhold, og selv om omslagsillustrationen næsten altid blev brugt til et billede af den eller de optrædende kunstnere på pladen, var der alligevel talrige variationsmuligheder i måden at afbilde de optrædende på. Omslagsillustrationen anslog pladens stemning og var derved med til at farve lytterens opfattelse af indholdet – og billedet på omslaget kunne i sig selv være medvirkende til, hvor godt pladen blev solgt. (De såkaldte "bachelor albums" med billeder af bare damer på omslaget er en kontant eksponent for denne form for markedsføring. Læs mere herom i bogen Naked vinyl).

Med rockmusikken udviklede omslagsillustrationerne sig til en selvstændig kunstform, og pladekunstnerne forsøgte at overgå hinanden i opfindsomhed og spidsfindighed – ikke altid med lige heldige resultater. Der blev hverken sparet på virkemidler eller på økonomi i forsøget på at finde frem til de mest effektfulde omslagsillustrationer, og arbejdet med pladeomslagene udtrykte kunstnernes ambitioner om at kombinere lyd- og synsindtryk til en integreret helhed. Udgangspunktet for denne stræben var det store kvadratiske lp-omslag, hvis omfang tillod kunstnerne at formidle et indhold med et egentligt udsagn (som jo ikke nødvendigvis behøvede at være et budskab).

[[{"fid":"6458","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":false},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":false}},"attributes":{"style":"height: 307px; width: 310px; float: left; margin: 3px; border-width: 3px; border-style: solid;","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]Fra lp-formatet til mp3-filen

Med overgangen fra lp-formatet til cd-formatet forringedes omslagskunstnernes vilkår drastisk, og illustrationerne ændrede karakter i retning af det mere enkle. Den begrænsede plads på cd-omslaget tillod simpelt hen ikke en lige så            kompleks formidling, som det større lp-omslag gjorde. Det betød dog ikke, at kunstnerne gav op. Når man kan skabe kunst på et frimærke, kan man også gøre det på et cd-omslag – blot man tager højde for formatets indbyggede begrænsninger. Og netop på grund af det lille format er det så meget desto vigtigere at udsende de rigtige signaler på en klar og slagkraftig facon, så den potentielle køber ikke overser udgivelsen. Et godt cd-omslag kræver i virkeligheden mere af kunstneren end et godt lp-omslag.

Cd-formatet gav store udfordringer til illustratorerne, men omslagsillustrationen levede videre som kunstform - lige indtil mp3-filen og andre download-former i en måske ikke så fjern fremtid tilføjer omslagsillustrationen det endelige dødsstød (lad det vare længe!) Og det er ikke bare omslagsillustrationen, der p.t. er truet af udslettelse. Også albumnoterne, der har eksisteret lige så længe som lp-formatet, er i alvorlig fare for at uddø, når musikken ikke længere udsendes i en fysisk form, men kun formidles som elektroniske signaler. I forbindelse med et lp- eller cd-omslag har man altid kunnet læse en lang række oplysninger om musikere, producenter, tekstforfattere, komponister, osv. – samt også ofte en introduktion til musikken i form af et essay eller en personlig indfaldsvinkel til indholdet. Foruden sangteksterne, naturligvis.

Alt det er nok på vej ud. Mange vil formodentlig være bedøvende ligeglade, og andre vil påpege, at man vil kunne finde oplysningerne på nettet. Men når man er vant til at sidde med en trykt tekst ledsaget af trykte billeder i hånden, mens man lytter til musikken, kan en bænkning foran den lysende computerskærm forekomme en smule fattig i sammenligning. Åndløs, kunne man måske driste sig til at kalde den fagre nye fremtid. Eller er det at spænde buen for meget?

[[{"fid":"6459","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":false},"type":"media","field_deltas":{"2":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":false}},"attributes":{"style":"height: 310px; width: 310px; margin: 3px; float: right;","class":"media-element file-default","data-delta":"2"}}]]Album cover albums

De mange ambitiøse og eksperimenterelystne forsøg på at forvandle albumomslaget til kunst er dokumenteret i stribevis af bøger, hvoraf rækken af værker med fællestitlen Album cover album (nr. 1-6, 1981-92) nok rummer det mest omfattende udvalg af eksempler. Også Taschen forlagets bog med titlen 1000 record covers (1996) kan nævnes i denne forbindelse - og der er endnu flere værker med samlinger af omslagsillustrationer.

En særlig underafdeling af albumillustrationsværkerne er bøgerne med samlinger af de værste omslag. I USA er man for længst begyndt at dyrke denne specielle afart af omslagsillustrationer i form af udgivelse af bøger med titler som The worst album covers ever (2004), ligesom man finder hjemmesider med hele billedgallerier af grimme omslagsillustrationer. Og med cd'ens forestående svanesang er tiden måske netop nu ved at være moden til den slags statusopgørelser over omslagsillustrationen som (mere eller mindre heldig) kunst, sådan som samlingerne af grimme lp-omslag er udtryk for.

Sveriges sämsta skivomslag

I hvert fald er der kommet en svensk pendant til de amerikanske udgivelser af 'worst of'-samlinger afpladeomslag – nemlig bogen Sveriges sämsta skivomslag (Bokförlaget Känguru, 2007), udsendt af Martin Kristenson, Fredrik af Trampe og Mattias Boström. De tre lærte hinanden at kende på klubben Sunkit på Söder i Stockholm, og her fandt de ud af, at de havde en fælles interesse: vinylplader. Ydermere fandt de ud af, at de alle havde en speciel forkærlighed for de mange kitchede omslagsillustrationer i den svenske pladeindustris historie, og inden længe var de langt inde i store diskussioner om, hvilke omslag, der kunne aspirere til titlen som 'Sveriges sämsta skivomslag'.

Dermed var ideen til bogen født, og det konkrete udvælgelsesarbejde kunne gå i gang. De tre forfattere har fortalt, at ikke en eneste af de mange lp-omslag i bogen på forhånd var at finde i deres egne pladesamlinger, så udvalget af grimme omslag er resultatet af et større researcharbejde. Ikke mindst antikvariatet Nostalgipalatset i Stockholm var en god støtte i denne proces, men også tips fra kammerater og internettet blev brugt flittigt i forbindelse med indsamlingen og udvælgelsen af bidrag til bogen.

[[{"fid":"6461","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Larz Kusterz","field_file_image_title_text[und][0][value]":false},"type":"media","field_deltas":{"4":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Larz Kusterz","field_file_image_title_text[und][0][value]":false}},"attributes":{"alt":"Larz Kusterz","style":"float: left; height: 309px; width: 310px; border-width: 3px; border-style: solid; margin: 3px;","class":"media-element file-default","data-delta":"4"}}]]I begyndelsen troede de tre forfattere, at en bog som den foreliggende ville være alt for intern i sit sigte, for nørdet simpelthen. Men faktisk var interessen for projektet meget stor, og der kom ingen negative  reaktioner overhovedet – ikke engang fra musikerne bag de afbildede pladeomslag, som tværtimod var glade for at få fornyet opmærksomhed omkring deres udgivelser.

De tre forfattere påpeger da også, at de i deres udvælgelse af pladeomslag ikke har haft noget som helst ønske om at hænge de pågældende musikere og billedkunstnere bag omslagene ud – tværtimod, siger de, skal deres bog betragtes som en nostalgisk kærlighedserklæring til en svunden tid og et svundet medie. "Mange oplever, at vi har bragt en svensk kulturskat frem i lyset," udtaler forfatterne – og går måske samtidig lidt let hen over, at deres værk faktisk har titlen "Sveriges værste pladeomslag'" Men den man elsker, tugter man som bekendt.

Danmarks værste pladeomslag

Den svenske bog rejser naturligvis spørgsmålet om, hvem der engang skriver en tilsvarende bog om Danmarks værste pladeomslag. Der er ingen grund til at tro, at resultatet ville blive mindre interessant eller mindre underholdende end den svenske bog – og mon ikke også der skulle være et publikum til en sådan udgivelse?

Interessen for pladeomslaget som selvstændigt kunstnerisk (?) udtryk forudsætter nok, at man er vokset op med lp-formatet – eller i det mindste med cd-formatet. Men det er vi også mange, der er, og de fleste af os kan nok komme i tanker om et eller to pladeomslag, som i hvert fald godt kunne kandidere til en bog med titlen Danmarks værste pladeomslag.

Jeg skal ikke tage fornøjelsen fra læserne ved at begynde at komme med mine egne forslag til bogen – men jeg vil trods alt ikke undlade at nævne, at der nok var et par af omslagene til Bamses Venner's udgivelser, der godt kunne få min stemme. Eller hvad med nogle af Tommy Seebachs pladeomslag? For ikke at tale om nogle af de tidlige Peter Belli-omslag? Osv. osv.

Der er sikkert endnu værre eksempler, som jeg slet ikke kender til – bl.a. fra hele dansktop-universet – men jeg skal ikke tage brødet ud af munden på jer, der skal i gang med at skrive bogen om Danmarks værste pladeomslag. God fornøjelse!

Først bragt på Bibzoom 3.12. 2012