dummy

Dear Delusion – en solid dansk hardrock debut

8-04-2013
Helen Bruus
Anmeldelse

Det københavnske rockband Dear Delusion består af Simon Roland (guitar, vokal), Martin Lind (bas) og Rasmus Riise (trommer).

De har begået et album som vil falde i smag hos fans med hang til bands som Foo Fighters, Alice in Chains, Metallica og Queens of the Stone Age. Genre-spændet er altså overvejende hardrock, metal, grunge og stoner rock. Og kan man lide nogle af de gamle danske guitardrevne rockbands som f.eks. The Sandmen, eller nogle af de nye danske undergrundsbands og kommende stjerner som f.eks Defecto (Storkøbenhavn) og Los Illuminados (Århus) - så skal man helt klart også lytte til Dear Delusion.

På albummet, med titlen Imprisonment, møder man buldrende trommer, seje riffs og distortion guitarer. Vokalen er i perioder en James Hetfield værdig.

Albummet er velproduceret uden at være overpoleret – nærmest med mest et strejf garage indover med mange gode, kompetent udført, melodiøse sange, som ved første gennemlytning dog lyder ret ens. Men hør albummet flere gange så dukker mange fine nuancer og variationer op. Albummet fremstår som god, potent, ærlig rock med både nerve, autencitet og tyngde. Det er en rigtig god dansk debut!

Bibzoom har snakket med bandets forsanger og bassist om deres egne favoritter fra albummet, ambitioner og inspirationskilder.

Interview med bandets forsanger og bassist

Hvordan har modtagelsen været på jeres debutalbum Imprisonment der udkom den 4. februar 2013?
Martin: Den har været blandet men generelt helt ok, vi har i snit omkring 4 stjerner.

I blev dannet tilbage i 2008 på Islands Brygge, hvad har I på hjerte med jeres tekster og musik?
Martin: Vi ville gerne spille noget rockmusik a la det vi selv lytter til og er glade for. Vi har hver især været med i flere forskellige ting, der mere byggede på at spille det, der rørte sig lige nu og ikke nødvendigvis var noget man syntes var virkelig godt.

Hvilke inspirationskilder har bandet?
Martin: Vi har masser af forskellige inspirationskilder hver især (lige fra punk og hardcore til lidt pop og progressiv rock og industrial) og det er denne blanding som bliver til DD.
Simon: Der er indtil flere som kæder os sammen med Dizzy Mizz Lizzy og det har jeg personligt svært ved at se. Jeg kan i højere grad se sammenligningerne med f.eks. Alice In Chains, Queens of the Stone Age og Nirvana.

Fortæl lidt om jer selv og jeres ambitioner?
Martin: Hmm, masser. Vi har efterhånden fået at vide af diverse publikummer, branchefolk mv. "at det der hardrock er ikke noget man kan komme nogen vegne med", men vi spiller jo fordi vi brænder for denne slags musik, så vi vil da ikke lade være bare fordi man ikke nødvendigvis kommer nogen vegne. Samtidig er det da dejligt og lidt ironisk at vi det til trods har fået lov at udgive en plade. Vi har masser af ambitioner - så langt som muligt.

Er I en del af en særlig storkøbenhavnsk sound?
Martin: Det tror jeg egentlig ikke, der er jo mange forskellige Sounds i København. Måske er vi en del af rock-sounden fra undergrunden (sammen med vores venner/kolleger).

Hvilke tanker ligger der bag album titlen Imprisonment?
Simon: Tanken om at vi som mennesker holder hinanden fangede i nogle mentale fængsler. Vi sætter lås og beslag på hinanden, og vores forhold til hinanden bliver betinget af en skæv magtbalance, der går ind og låser os frem for at få os til at blomstre.

Sidste år spillede I live i Horserød Statsfængsel. Hvordan var det og er der en sammenhæng til album titlen?
Martin: Det var lidt specielt, de (publikum/indsatte) var meget unge. Vi ville bare gerne give dem lidt underholdning. Det har ingen sammenhæng med pladen dog.

Hvis I kunne vælge at spille på hvilken som helst scene i verden, hvor skulle det så være?
Martin: Hmm, den der farvede scene på Midtsjælland.
Simon: Arena på Roskilde. Det er stort og intimt på samme tid og det er bare en fed scene.

Jeres album kan fås digitalt - kan man også købe cd og vinyl?
Martin: Ja, man kan købe den i diverse pladeforretninger eller til koncerter men kun i cd-format.

Hvilken af de 12 sange er jeres egne personlige favoritter?
Martin: Sincerity, Truly Insane, Diving in My Mind og Outrunning Panic Attacks.
Simon: Sincerity, A Bit of Your Back, Some Sort of Breakdown.

Imprisonment

1. Level Of Instinct
2. Outrunning Panic Attacks
3. Sincerity
4. Some Sort Of Breakdown
5. Interlude
6. Undone
7. Letter To An Old Friend
8. Truly Insane
9. Diving In My Mind
10. Intermezzo
11. Imprisonment
12. A Bit Of Your Back