Genrer
Demoen som kunstnerisk udtryksmiddel
Svenske Per Gessle må være en af de rock/pop-musikere, der har arbejdet mest målrettet med demo-optagelsen som fuldgyldigt kunstnerisk udtryksmiddel – eller også er han bare en af de musikere, der hyppigst har ladet lytterne været vidne til sin arbejdsproces via demoerne. I mange år har Gessle således sideløbende med sine regulære pladeudgivelser udsendt demo-versioner og alternative indspilninger af de sange, der senere havnede på de officielle udgivelser, og det har han gjort i form af "bagsider" til diverse singleudgivelser, i form af bonus-cd'er ved bogudgivelser, som hjemmeside-downloads, osv.
Og hver gang har resultatet været interessant at lægge ører til.
De vellykkede demoer skyldes for det første, at Gessle er en af de dygtigste hit-producenter i Sverige, hvorfor hans påfund næsten altid er værd at følge. Men dertil kommer, at Gessle som komponist hylder den gode popsang med en iørefaldende melodi, og det betyder, at ligegyldigt hvor afskrællet melodien præsenteres for lytteren, vil den melodiske kerne stadig være der – og samtidig være en fornøjelse at lytte til.
Faktisk er det sådan, at den nøgne version af en Gessle-sang undertiden er bedre end den fuldt orkestrerede version, hvor melodien nogle gange risikerer at drukne i udenomsværkerne. Og det er vel også grunden til, at Gessle selv opfatter det som relevant at give lytterne adgang til sangenes grundkerne via demoer; han ved nemlig, at substansen er god nok, og at den afskrællede version snarere end at virke amputeret kan tilbyde lytteren en anden og lige så spændende oplevelse som den udgivne version.
The Per Gessle archives
Baggrunden for ovenstående betragtninger omkring Per Gessles demo-indspilninger er en boks, der udkom for nogle år siden med et stort antal demoer fra musikerens lange karriere. 10 cd'er og en lp med demo-indspilninger fra årene 1977 til 2012 udgør hovedindholdet i den smukt udformede boks, der desuden rummer et tykt hæfte med informationer om indspilningerne. Samt en sjov kopi af en skrivelse, som den helt unge Gessle i 1978 sendte til Sveriges Radio for at få dem til at spille noget mere musik med den fremragende nye gruppe Gyllene Tider. ”Klagomål ... Klagomål ... Klagomål ...”, begynder skrivelsen.
Musikken er naturligvis hovedattraktionen på The Per Gessle archives, og der er meget at komme efter for en fan af den svenske popmusiker. Optagelserne på de 10 cd'er og lp'en dækker det meste af Gessles aktive karriere, fra tiden med Gyllene Tider, over Roxette-årene og til sangerens forskellige solo-projekter. Alt i alt en ret imponerende dokumentation af en musikkarriere, der i løbet af en lang årrække har affødt rigeligt med hits til at sikre ophavsmanden en solid plads i den svenske popmusiks Hall of Fame, hvor han optræder i kraft af sit medlemskab af duoen Roxette.
Hvad man foretrækker af det omfattende sangkatalog på cd'erne i boksen er naturligvis en smagssag. Overordnet kan man sige, at Roxette-demoerne især rummer alternative indspilninger af sange, der er kendt i forvejen fra gruppens officielle indspilninger, mens sangene på de fire cd'er med fællestitlen "Demos and other fun stuff" i lige så høj grad præsenterer hidtil uudgivne numre, sange, der siden er dukket op i en anden skikkelse, eller sange, der kendes i indspilninger med andre navne end Gyllene Tider og Roxette. De to cd'er med titlerne En händig man og Mazarin rummer demo-indspilninger af sangene på de respektive udgivelser.
For denne lytter er de fire førstnævnte cd'er med ikke mindre end 74 sange fra hele karrieren den mest interessante del af udgivelsen. Der er enkelte smuttere undervejs i odysséen gennem det omfattende sangkatalog, men gennemgående er materialet af utroligt høj kvalitet, såvel lydmæssigt som melodimæssigt. Og noget af det mest bemærkelsesværdige i forbindelse med disse demoer er måske, at hovedparten af dem foreligger i en nærmest færdig version, med fuld orkestrering, med kvindelig andenstemme og smukt produceret. Faktisk er numrene så gode, at man kan undre sig over, hvorfor det ikke blev disse sange og disse versioner, der endte med at blive udgivet. Men så er det jo ekstra godt, at de nu gøres tilgængelige for de mange fans.
En del af sangene på de fire cd'er foreligger på engelsk, mens en anden og lige så stor del er på svensk. Man kunne forestille sig, at sprogblandingen ville give det samlede udtryk et rodet præg, men det er ikke tilfældet, og det skyldes først og fremmest, at alle sangene bindes sammen af Per Gessles karakteristiske stemme, som giver helheden et klart enhedspræg. Engelsk og svensk er to smukt melodiske sprog, som trives fint sammen – og det er måske også baggrunden for, at Gessle overhovedet har kunnet skrive så mange internationale hitsange.
Der er mange guldkorn at hente på de fire cd'er (samt på boksens øvrige indhold).
For mig er nogle af højdepunkterne blandt de mange numre de sange, Gessle i tidens løb har foræret væk til andre svenske kunstnere som Sven-Ingvars og Lasse Lindbom eller til udenlandske sangere som Belinda Carlisle. Der er bestemt ikke tale om discount-numre, og der er næppe nogen tvivl om, at Gessle kunne have opnået lige så stor succes med disse numre, som de pågældende kunstnere i sin tid har gjort. I den forbindelse kan det være relevant at nævne den gamle tommelfingerregel fra den svenske pladebranche: hvis en udgivelse indeholder en Per Gessle-sang, forøger det salgstallet for udgivelsen med mindst 500 ex.
Afslutningsvis i forbindelse med omtalen af The Per Gessle Archives skal jeg lige huske at anføre, at der faktisk er svipsere imellem de mange guldkorn. Personligt har jeg det lidt svært med sangerens power-pop-numre, som efter min mening slet ikke klæder hans stemme så godt som de mere stille numre. På cd nr. 3 møder man bl.a. nummeret "Ghost in the house" (endda i to indspilninger!), og det er et nummer, jeg vælger hurtigst muligt at springe forbi. Og samme cd slutter med hele tre andre sange, som viser Gessle fra hans værste side – nemlig som power-pop-producent. Men disse sange er dog trods alt undtagelser i et overflødighedshorn af vellyd, så de er til at leve med i den store sammenhæng.
Per Gessle om demoer
I et interview (på engelsk) om udgivelsen fortalte Per Gessle bl.a., at demo-boksen langt fra er fuldstændig og ikke kan betragtes som et fuldgyldigt katalog over hele hans karriere. På spørgsmålet om, hvordan han udvalgte demoerne til boksen svarer Gessle således: "There was only one criterion. It had to be listenable which means it had to be entertaining. It's not a complete archive at all. There are loads of songs left. And don't forget that quite a few demos of mine have been released before. The Charm school songs. The world according to Gessle songs. Old 80's tracks. I didn't want to re-release those."
Og på spørgsmålet om, hvordan Gessle fandt frem til rækkefølgen af sangene i boksen svarer han: "The running order gave itself. I listened to the songs while walking on the beach and decided it was time for a ballad or vice versa." Det lyder som en herlig arbejdsmetode. Tænk at kunne være på arbejde, mens man spadserer rundt på stranden. Heldige asen.
Og mens vi nu er ved Gessles egne udsagn om sin musik. I et andet interview (på svensk denne gang) har han fortalt om arbejdet med boksen, om sine musikalske inspirationskilder og om sit forhold til dagens musik. I den forbindelse udtaler han: "Jag träffar inte längre några på de stora skivbolagen som riktigt tycker om musik, inga eldsjälar. Allt handlar om management numera, ingenting ges någon tid till utveckling. Jag tycker helt ärligt synd om dagens unga svenska låtskrivare, många av dem blir bara "Hired Guns" för industrin. Alltså, jag har verkligen ingenting emot modern popmusik, bara den är bra och det är den sällan."
Tableau – fik I den, alle I kræmmersjæle i den svenske musikindustri? Og ordene kommer jo ikke fra en hr. hvem som helst. Hvis der er nogen, der er berettiget til at udtale sig om svensk pop-musik, må det være Per Gessle, som vist har flere hit-sange på samvittigheden end nogen anden svensk sangskriver, nulevende eller afdød.
Det skal nævnes, at der samtidig med den store demo-boks blev udsendt to bøger, hvor Per Gessle fortæller om sin musik og sin karriere. Texter, klotter oc funderingar: den svenska delen hedder den svensksprogede bog, hvor Gessle koncenterer sig om den svenske del af karrieren, mens den engelsksprogede titel: Songs, sketches and reflections: the english part naturligt nok har tiden med Roxette i fokus. Begge bøger indeholder et stort antal kopier af hånd- og maskinskrevne tekster med kommentarer og tegninger. Særdeles interessant læsning for fans af musikeren.