Den danske profet der måtte flygte fra eget land

Pladen hedder Public recording. Solisten hedder Gry Bagøien. Hun har en stemme der lyder som en Marianne Faithfull, og hun forstår samtidig at piske stemmen ind som kapelmesterens øverste hånd med en autoritet som en Marianne Faithfull. Oveni kan hun synge sindsstemmende følsomt på toppen af tonerne, så de lyder som var de trin til himmelen.

Alt sammen kunne det tyde på en rutineret og international sangerinde, men i virkeligheden har vi her "kun" at gøre med en ung dansk pige, der (i mangel af gennembrud i Danmark?) har blandet internationalt blod med FM Einheit og Alexander Hacke fra de tyske avantgarderockere Einstürzende Neubauten, de finske techno-minimalister Pan Sonic og det tyske svar på Autechre i form af geniale Funkstörung. Altsammen kogt sammen til hvad der må rubriceres som trip hop på en plade med et overskud, der er overraskende stort - i hvert fald på den bedste halvdel af numrene.

"Ray" er så smuk som en elektro-pop sang overhovedet kan blive - her kunne Depeche Mode lytte med og lære et og andet. "Princess crocodile" er en morsom ragtime loop blandet op med et mellemliggende fyld af drum'n'bass toner - meget stort, og ville i et bedre mix være et sikkert klubhit. Endelig er der en ben-væk-sparkende udgave af Lee Hazlewoods "Summer wine" (ikke mindst gjort populær af den små Nancy Sinatra), hvor Gry er i en slags duet (!) med FM Einheit.

Før Public recording havde vi kun kunnet nyde Grys enestående vokal på et enkelt nummer ("Something's rotten") på Robots selvbetitlede mesterværk fra 1999. Og siden har hun heller ikke været meget i omløb på cd. Det er derfor godt for sjælen, at vi nu kan få adgang til det fulde talent - online.