Den danske sang

Den bedste danske sang nogensinde? Det kommer an på, hvor gammel man er, og hvilket forhold man har til den danske sangskat. I 2021 kårede Kristeligt Dagblads læsere “Danmarks 100 bedste sange”, og førstepladsen gik til “Dejlig er jorden”. I 2024 var det Informations læsere, der skulle vælge “Den smukkeste sang på dansk”, og her var det ikke en salme, men “Lyse nætter”, der vandt. Altså ingen førsteplads til “Den danske sang”, men i et tilstrækkeligt bredt rundspørge burde den i hvert fald være med i topti.

Kai Hoffmann, som har skrevet teksten, var egentlig uddannet jurist, men i 1899 debuterede han som lyriker. Igennem første halvdel af 1900-tallet udsendte han en lang række digtsamlinger, der nu er glemt. Det eneste værk, som er blevet stående, er “Den danske sang”. Han skrev teksten i 1924 og Carl Nielsen satte musik til to år senere. Det er en hyldest til dansk fællessang, som blev folkeeje næsten fra dag ét. Dens popularitet skyldes ikke mindst Nielsens fængende melodi: majestætisk bred, rytmisk sikker, livsglad og en perfekt ledsager til tekstens mange bogstavrim.

Teksten er også guld værd. Med bare tre vers favner den det meste af, hvad det vil sige at være dansk. Naturen (Al sjællands ynde og Jyllands vælde), historiens gang med sagatid og kristendom (klang af klokke, af sværd og skjold), by og land (fra hedens lyng som fra stadens flise). Og ikke mindst det danske sprog, som forløses smukkest, når det synges:

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang ...

Desværre vil sangen nok i mange år fremover være mærket af, at “der var noget uheldigt ved den” og “den var ekskluderende”. Det skyldes en episode i 2018, hvor sangen blev sunget ved et møde for ansatte ved CBS, og en kvindelig, brun forsker følte sig krænket af første linje: Den danske sang er en ung, blond pige. Efterfølgende eksploderede debatten i alle medier, fordømmelser og misforståelser fløj gennem luften, og især akademikere og minoritetsgrupper havde en god tid. Unge musikstuderende erklærede, at de ikke kunne drømme om at synge sangen mere. En forsker spåede, at sangen om nogle år var røget ud af Højskolesangbogen.

“Den danske sang” skal nok bestå. Det samme gælder idioti. Til hver en tid.