Den danske sangskat: Duerne flyver

Filmen “Jeg er sgu min egen” fra 1967 var et samarbejde mellem nogle af tidens hotteste danske navne. Instruktør var Erik Balling, som netop havde haft succes med agent-parodierne “Slå først Frede” og “Slap af Frede”. I hovedrollen som den unge pige Annie så man Daimi Gentle, som alle kendte fra årets landeplage ”Hvem har du kysset i din gadedør?” med Dirch Passer, og i øvrigt også det forrige års landeplage ”Skandale i familien”.

Hendes kæreste blev spillet af Bjarne Rasmussen – bedre kendt som protestsangeren Cæsar, ham med ”Storkespringvandet”. Manuskriptet stod Klaus Rifbjerg for, og musikken blev leveret af gentleman-komponisten Bent Fabricius-Bjerre, som nogle år forinden var blevet et verdensnavn med sin Grammyvinder ”Alley cat”.

“Jeg er sgu min egen” er en musical, og to af sangene hører til Fabricius-Bjerres fineste. Filmens store hit, ”Jeg sætter min hat som jeg vil”, bliver sunget af Daimi til en fandenivoldsk, cabaret-agtig melodi. Lige så god, om ikke bedre, er Cæsars stilfærdige vise ”Duerne flyver”.

Fabricius-Bjerre havde svære kvaler med denne melodi, for Rifbjerg var kommet med helt færdige sangtekster, og denne her var et prosadigt uden enderim og med linjer af varierende længde. Men Rifbjergs tekst rummer en egen, slentrende rytme – og den har Fabricius-Bjerre udviklet til en flot melodi. Lidt melankolsk, lidt tøvende og med et strejf af chanson. Den passer perfekt til ordene, som egentlig blot er et øjebliksbillede fra storbyen med en stemning af ensomhed og længsel mod noget andet.

I filmen spiller Cæsar akustisk guitar, mens han synger, og efter de sidste ord tager strygerorkesteret lige så stille over. Det sker noget mere elegant end man ellers er vant til i ældre film.

“Jeg er sgu min egen” fik ikke noget stort publikum, og var det ikke for musikken, ville den være glemt i dag. Men den kan godt tåle at blive set som halvanden times nostalgitrip, især på grund af de dejlige melodier.

”Duerne flyver” er blevet indsunget af adskillige kunstnere og findes også i et par instrumentale udgaver. I 2006 blev sangen optaget i den danske kulturkanon.

Af: Jens Laigaard, Herning Bibliotekerne