dummy

Den danske sangskat: I et land uden høje bjerge

19-11-2018
Niels Mark

I et land uden høje bjerge
Musik & Tekst: Michael Falch 1986

Michael Falch er en af de danske troubadurer der genem flere årtier har leveret danske sange til nye generationer. Han startede musikkarrieren med søsættelsen af bandet Malurt i 1977. Gruppen havde stor succes gennem syv år indtil 1984, hvor bandet gik i opløsning og Michael Falch kastede sig ud i en solokarriere. Som solo har han udgivet en lang række af albums i perioden fra 1985 til 2016. Sideløbende med sin musikkarriere har han haft succes som skuespiller hvor han bl.a. vandt Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle som den navnløse detektiv i filmatiseringen af Dan Turèlls "Mord i mørket" i 1987.

Sangen "I et land uden bjerge" skrev Michael Falch i 1986. Den blev udgivet som del af hans andet soloalbum "Det andet land" som kom i 1986. Sangen var en hyldest til Danmark og det danske samfund. Det er på en gang en sang om det lille og måske skrøbelige land som han beskriver med sanglinierne "....en plet på verdenskortet, Som ingen regner med Og som let kan blive borte Når vi ikke mere har fred."
Samtidig er det ifølge sangteksten et land, hvor der er plads til fremmede, som vil blive modtaget med åbne arme:
"Og kommer du som fremmed Så glem alt gammelt had Vi starter ingen krige - Måske en verdensfred".

Sangen blev som nævnt skrevet i 1986, men ifølge Michael Falch ændrede hans syn på Danmark sig gennem de næste kvarte århundrede. Under et interview til avisen Kristeligt Dagblad 25 år senere, fortæller Michael Falch hvor han oplever at Muhammedkrisen er opstod som resultat af tegningerne af profeten Muhammed med bomben på hovedet, og i det hele taget den politiske højredrejning der skete i Danmark, og som var med til at skabe et billed af Danmark som et mindre åbent land og langt mere fremmedfjendsk land.

Ifølge tekstforfatteren var vi et land med en befolkning af "frisindede, hyggelige og de svages forkæmpere, der stod på afstand og vaskede hænder, mens vi lod supermagterne føre deres beskidte krige for dem selv. Men sådan er vores image ikke længere, slet ikke i den muslimske verden."

Ikke desto mindre blev sangen et stort hit tilbage i 1986, og uanset hvad man mener om sangens aktualitet er det en iørefaldende fædrelandssang.

Danmarks Fællessang 2018
Danmarks Fællessang er et initiativ arrangeret og skabt i samarbejde med Spil Dansk, Højskolerne og Kulturmødet Mors