Den danske sangskat: Lille store verden

Hvis en sang bliver brugt i en tv-julekalender, har den et stort publikum lige fra starten. Hvis melodien er gjort af det rigtige stof, så man husker den efter at have hørt den en enkelt gang, er hittet hjemme. Og hvis den så bliver sunget af en af landets allermest elskede popsangere, er der dømt succes i megastørrelsen. Det var da også lige sådan det gik i december 2015, hvor TV2’s julekalender Juleønsket hver dag blev indledt med signatursangen ”Lille store verden”, skrevet og sunget af Rasmus Seebach. Selve julekalenderen var ikke noget særligt, men det var til gengæld sangen, der sad fast i øret på hele den danske befolkning og blev nynnet af voksne og sunget af børn i skole og kirke og alle mulige andre steder. Sangen blev heftigt streamet og kom også på en bonus-cd til Seebachs fjerde album, Verden ka’ vente. Seebach er en mester i at skrue en enkel, iørefaldende popmelodi sammen – men ”Lille store verden” er nu ikke så enkel igen. Den starter afdæmpet med akustisk guitar, derefter kommer der sang og gradvist flere lag instrumenter, og endelig fuldt tryk på strygeorkesteret og stemmen i omkvædet. Lyden veksler mellem det rolige (versene) og det voldsomme (omkvædet), og ret uventet slutter det hele ganske stille, kun med Seebachs stemme understøttet af klaver. Hvis sangen havde nogle andre ord, kunne den være et Grand Prix-nummer og sikkert få en høj placering. Men nu er det altså en julesang. Teksten udtrykker et barns ønske om, at julen virkelig må blive fredens tid, og at mennesker vil slippe deres evindelige fjendskab og krig og mødes som venner. Længere er den ikke, men det bliver fortalt smukt og ligetil. ”I sangen ser man det lidt fra en lille knægts øjne, og det synes jeg, der er noget smukt i,” siger Rasmus Seebach selv. ”I den her måned skal der være våbenhvile.” Han fortæller videre: ”Jeg har altid haft et par julesange liggende på lur, som jeg har villet lave. Jeg er en sucker for jul … Så blev vi spurgt, om vi havde lyst til at komme med et bidrag, og det sagde jeg ja til med det samme.”