Den danske sangskat: Livstræet

”Lad os lege i livstræets krone, lad os føle, at livet er stort.”
Dét er da en opfordring, som vi alle gerne vil følge.
I sangen ”Livstræet” bliver vi gjort opmærksom på alle de forhindringer i livet, som står i vejen for at føle livets storhed. I de første fire vers opfordres alle de, der mangler kærlighed, lys, kys til at kaste sig ud i leg – ”i livstræets krone”. Først i sidste vers bliver ”dem” til ”vi” – for det gælder jo os alle sammen. Å, det var da godt, vi fik fællesskabet med. Ellers tenderede sangen sandelig en bedrevidenhed; en moralsk pegefinger: Åbn nu øjnene.
I 1985 blev et billedtæppe ”Ygdrasil” indviet på Silkeborg Højskole. Det inspirerede kunstlærer Erik Lindebjerg til at skrive denne sang – Ygdrasil er jo livets træ i den nordiske mytologi. En anden af skolens lærere, den sangproduktive Hans Holm, skrev melodien, og en klassiker var født.

En glad swingmelodi med et fængende omkvæd. Verset starter med grundtonen D liggende under akkordrækken, og det er ren lykke at spille akkompagnementet på guitar. Men becifringerne i Højskolesangbogen er lige omfattende nok; her er (for) mange akkorder i slutningen af verset; brug dem eventuelt som angivelse af basgangen.
Der er ingen tvivl om, at det er denne hitmelodi, der har gjort ”Livstræet” så populær. Den har et godt drive, ligger i et toneleje, hvor alle kan være med, og så er det dejligt i kor at synge ”lad os lege i livstræets krone / lad os føle, at livet er stort, / lad os skue de blå horisonter / og himmelhvælvingens port.” For når vi alle sammen synger det, føles det rigtigt.
Sangen bliver sunget af børn, unge, voksne og ældre. En musiklærer fortæller mig, at også mindre børn synger den, selvom de ikke helt forstår ordene. Og det er jo det magiske ved sange. Man forstår måske ikke umiddelbart alle ord, men ordene bliver i sangen til lyde, der smager godt. Så lad blot børn også synge ordrige sange – forståelsen vokser gennem hele livet.