dummy

Den danske sangskat: Sorgenfri

28-11-2018
Niels Mark

Sorgenfri
Musik og tekst: Shu-Bi-Dua

Den legendariske gruppe Shu-Bi-Dua er indbegrebet af den danske musikhistorie. Med deres fine og jordnære tekster der ofte omkransede livet omkring hr. og fru Danmark, formåede gruppen ofte at finde kernen i den danske kultur og livsopfattelse.

Den fine sang “Sorgenfri” er ingen undtagelse. Sangen stammer fra et af Shu-Bi-Duas bedste albums, “Shu-Bi-Dua 7” fra 1980, hvor man blandt andet også finder sangen “Den Himmelblå” som er et af de sikre hits i radioen i juletiden.

Sorgenfri - klassiker med 38 år på bagen
Det er dermed 38 år siden, at landeplagen “Sorgenfri” blev spillet i radioen. Sangen er en hyldest til dronningen og er skrevet næsten som et eventyr om det lille kongerige Danmark der havde en dronning i modsætning til lande hvor præsidenter regerer. Shu-Bi-Dua udtrykker det klart:
“Hvad sku vi med en præsident? Sådan en folkepolitibetjent. Med støvler og hjelm og skrårem på som stikker sin næse i alt.”

En hentydning til det frie danske land, hvor borgerne har ret til selv at bestemme. En frihed som vi i dette lille kongeland, ikke ville være foruden:

“Hele folket ville være på den, fra Dronningemølle lige til Kongeåen, hvis hun en dag faldt ned af tronen«.

»Åh, Daisy«, sang Shu-Bi-Dua i deres hyldest til dronning Margrethe og danskerne, og sødt og sjovt og rammende var det. Kælenavnet “Daisy” stammer dog fra kongefamilien selv.

“Sorgenfri” og Shu-Bi-Dua er indbegrebet af dansk kultur og sprog. Af samme grund er det altid en fornøjelse at lytte til denne legendariske gruppe fra dansk rock-historie. Der er sikkert ikke mange af den yngre generation der kender gruppen og musikken, da det udtryksmæssigt ligger langt væk fra popmusik anno 2018.

Danmarks Fællessang 2018
Danmarks Fællessang er et initiativ arrangeret og skabt i samarbejde med Spil Dansk, Højskolerne og Kulturmødet Mors