dummy

Den danske sangskat: Til næste år

18-05-2020
Niels Mark

Børnenes svar på Melodi Grand Prix - MGP - byder meget ofte på gode sange fremført af de unge. Samtidig er fremførelsen så livsbekræftende energisk at overvære som tilskuer fordi at musikerne i langt de fleste tilfælde optræder for første gang i deres liv. Mille Liendgaard havde siden hun var kun syv år skrevet sange og indsendt dem til MGP. I 2018 var det fjerde gang hun forsøgte og denne gang med sangen "Til næste år", og med denne sang lykkedes det hende at komme blandt de ti sange der blev valgt til MGP 2018 ud af de mere end 700 sang der var blevet indsendt til juryen. Mille (Liendgaard) var dermed kun 11 år da hun kom igennem nåleøjet.

At det lykkedes med sangen "Til næste år" er bestemt ikke nogen overraskelse da sangen både kompositorisk og tekstmæssigt er godt sat sammen af den unge pige. Sangen handler om årstidernes skiften men der er også et skjult budskab i tekstne om at stoppe op og huske at nyde nuet i stedet for at have så tralvt i hverdagen og helt glemme at nyde årstiderne og det nærværende.

"Til næste år" fik ganske velfortjent sejren under MGP 2018. En flot præstation der iøvrigt trak 42% af stemmerne hjem, så en overbevisende sejr til Mille Liendgaard.

Til næste år
KOMPONIST: Mille Liendgaard 2018
TEKSTFORFATTER: Mille Liendgaard 2018

Historier om den danske sangskat
Denne artikel om en danske sangklassiker er produceret som en del af ALSANG 2020.

ALSANG 2020 er skabt i samarbejde med Spil Dansk, Højskolerne, Bibzoom og Musiklærerforeningen.