Den konceptuelle musikmaskine væltede Orange

Kraftwerk, Orange scene søndag 7. juli 2013 kl. 22.00

Den inkarnerede rockkoncertgænger har nok haft en udfordring foran Orange scene søndag aften. Er de fire stillestående, neoprenklædte, ældre herrer i gang med en koncert eller stod de bare og computerspillede på netværk for at fordrive tiden mens båndet spillede? Svaret er det første – og det vil blive en af de koncerter i Roskildes historie, hvor man vil sige: ”jeg var der”. Men der var ikke mange elementer tilbage fra den klassiske koncert – og dem der var, var ikke nemme at genkende.

Lyd er en af de ting de fleste kan forholde sig til – og lyd er noget Kraftwerk går op i. Rygtet gik at deres lydteknikere allerede ankom torsdag, og har gået og sat sig ind i anlæggets kunnen under alle de andre bands. Og måske er netop dette grunden til at i løbet af små 2 timer blev Roskildes PA-anlæg og Queens Of The Stone Ages noget blege todimensionelle lyd forvandlet til verdens største og meget vellydende hifi-anlæg. Bevares, selv superlydteknikere kan lave småfejl når et anlæg indstilles teoretisk – og bassen var lidt for høj i de første numre. Men efter tredje nummer Numbers var også den på plads – og lyden har efterfølgende formentlig aldrig været bedre i Roskildes mangeårige historie.

Performancemæssigt så kommer hovedparten af de spillede toner fra backingtrack og de 4 herrer kunne lige så godt have været udskiftet med deres berømte robot alter-ego’er. Og så er alligevel ikke. Alle 4 er yderst aktive under hele den 2 timer lange seance. Hovedmand og eneste tilbageværende originale medlem Ralf Hütter spillede hovedparten af musikkens leads, og sang, messede og vocodede sin vokal ud i et omfang som jeg ikke har set ham gøre før, og de 3 junior Kraftwerkere Fritz Hilpert, Henning Schmidt og Falk Grieffenhagen rev, sled, filtrerede og manipulerede backingtrackets lyde i et sådan omfang, at det kun sjældent var originallydene der blev sluppet ud på festivalpladsen. Og ja Kraftwerk spiller – eller rettere manipulerer - også soloer. Tydeligst under afslutningsnummeret Musique Non Stop, hvor de en efter en forlader scene efter netop at have gennemført en solo. Men også undervejs – man skal bare holde øje med de subtile tegn, for oftest så drejer de 3 andre kortvarigt hovedet og kigger på vedkommende der er i gang med soloen. På et tidspunkt dristede Fritz Hilpert sig ligefrem til at pege på det nye medlem Falk Grieffenhagen, da en af hans soloer startede! Under koncerten er der ingen dialog med publikum, ingen billige point a la ”er i der Roskilde?”, kun et afsluttende ”danke” kommer der som oftest når Ralf Hütter som den sidste går af scenen. Men selv her var stemningen nærmest løssluppen og det blev til mindst syv afskedsord.

Der var blevet slået meget på det 3D-show der blev vist bag bandet, og i de gode stunder så var bandet nærmest en del af billederne. Men ellers var den største oplevelse egentlig at se panoramabillederne af en fyldt festivalplads hvor alle er iklædt 3d briller. Og samtidig viste Kraftwerk også at de godt vidste hvor de var – rumstationsbillederne af jorden under Spacelab var selvfølgelig af Danmark.

Men der hvor Kraftwerk virkelig er anderledes end andre projekter, er at de er i stand til at tage deres koncept og gennemføre det fuldstændigt, både musikalsk og intellektuelt. Højdepunkter for mig var sange som Autobahn og Trans Europa Express, begge noget af det ypperste programmusik der nogensinde er skabt. De er begge noget nær 40 år gamle, og Kraftwerk viste sin musikkonceptuelle langtidsholdbarhed ved at spille udgaver, der godt nok lydmæssigt var opdateret – men som var næsten 100 procent tro mod originalversionerne musikalske indhold. Også selvom Autobahn var tidsmæssigt skåret ned til at vare ”kun” 12 minutter.

Kraftwerks betydning for den rytmiske musiks udvikling er efterhånden af mange anerkendt til at være større end f.eks. Beatles, men deres primære og musikalsk nyskabende periode ligger efterhånden mere end 25 år tilbage i tiden, og kun Expo singlen og Tour de France soundtracks er udgivet senere. Giver det overhovedet mening stadig at rejse rundt og opføre disse sange? Ja vil mit svar være. Først og fremmest, så har bandet ikke siddet på hænderne i de mellemliggende og laver stadig musik – men personligt tror jeg først der kommer en ny Kraftwerk plade den dag Ralf Hütter har et stærkt nok nyt koncept der kan rumme Kraftwerks musik. I stedet har bandet koncentreret sig om at opdatere og styrke udtrykket på de koncepter de allerede har. Musikken og koncepterne er stadig lige friske og aktuelle. Når Hiroshima bliver skiftet ud med Fukushima, så er Radioactivity lige pludselig igen topaktuel, og deres nærmest profetiske Computerlove er mere aktuel i dag end da de skrev den for over 30 år siden. Den konceptuelle musikmaskine Kraftwerk er ifølge dem selv ikke personafhængig, så det ser ud som om vi kan glæde os over den musikalske konceptmaskine mange år endnu.