Den lille lysegrønne sang

Der var kun få dage til premieren på Apollos Sommerrevy, da et ungt par dukkede op og bad om at aflægge prøve. Gerda Neumann på 24 år sang, mens hendes lillebror Ulrik på 21 spillede guitar og sang. Tre af revyens musikalske bagmænd antog på stedet de unge søskende. Komponist Aage Stentoft fortæller:

“Så skulle vi jo lave en sang. Og så siger jeg til Børge (Müller, tekstforfatter), hvad skal den handle om? Ja, det skal bare være sådan en lille lysegrøn sang. Jeg lavede melodien på fem minutter og Børge lavede teksten på ti. Det blev sådan en lille 15-minutters sang.”

Det lyder temmelig nonchalant, men både Stentoft og Müller var garvede folk i faget, og “Den lille lysegrønne sang” blev et af de mindeværdige revynumre i 1940. En herlig forening af tekst til tiden, en kvik melodi og ikke mindst det charmerende søskendepar. Danmark higede efter underholdning, fremtiden så mørk ud, den tyske besættelse af landet var kun et par måneder gammel. Her kom “den lille lysegrønne” som et forfriskende pust, for selv om de første linjer indrømmede, at verden var af lave -

Vores lille sjove klode
den er knap så sjov, som man gik rundt og tro’de

- så handlede det meste af sangen om, at hvis smilet er på retur, skal man bare gå ud i sommerdagen og synge sammen med hunde, heste, gæs og bier.

Vores lille lysegrønne sang.
Den handler ikk’ om no’etsomhelst,
tra-la-la-la!

Det var jo ærlig snak, og sammen med den lystigt swingende melodi - og det gentagne tra-la-la-la! - blev “Den lille lysegrønne sang” til en folkelig evergreen, der holdt sig i årtier. Desværre døde Gerda Neumann i en flyulykke i 1947, men Ulrik fortsatte sin musikalske karriere og arbejdede bl.a. sammen med Svend Asmussen og svenske Alice Babs.