Den sidste steppeulv

Med Stig Møller, født den 2. november 1945 i København, død den 18. maj 2026 i samme by, har Steppeulvene, der stod bag det legendariske og historisk betydningsfulde album Hip (1967), mistet sit sidste levende medlem. Meldingen om Møllers bortgang kom fra hans mangeårige ven og musikalske partner Peter Ingemann.

‘Vi kommer til at savne ham utroligt meget. Men desværre er der ikke mere liv tilbage til Stig,’ udtalte Ingemann til pressen og citeret på
DRs hjemmeside. Stationerne i Stig Møllers liv er talrige ikke mindst på den musikalske front, hvor han var aktiv tilbage fra pigtrådstiden i starten af 60’erne i bands som i Blackbeat og Les Rivals, der senere blev backing for Peter Belli.

Møller, hvis holdninger til livet hele vejen igennem bar stærkt præg af hippiebevægelsens mantraer, etablerede Steppeulvene sammen med Eik Skaløe (vokal), Søren Seirup (bas) og Preben Devantier (trommer), der på trods af en kort levetid alligevel formåede at sætte sig varige spor på den danske rockscene især takket være Hip med klassikere som Dunhammeraften, Itsi-Bitsi og 0-0-0.

Efter Steppeulvene blev sangeren, sangskriveren og guitaristen Stig Møller sammen med Christian Sievert og Flemming Quist Møller en del af grupperne Kajs Camping og Dødens Pølse, der lod sig inspirere af samba og bossa nova.

Ovenpå Thylejrens flip kom Stig Møller med i Skousen & Ingemann og bidrog ledsaget af blandt andet Tømrerclaus og Bjørn Uglebjerg til endnu en strunk og bærende søjle i klassikerkataloget, nemlig Herfra hvor vi står fra 1971. Møller afsøgte derefter nye horisonter, mens de øvrige fortsatte hos Musikpatruljen, der udsendte et enkelt album i 1972.

Som Skousen, Ingemann & Møller udgav de tre markante musikere albummet Lykkehjulet (1976), og i samme årti spillede Stig Møller med i Kim Larsens fritidsband Starfuckers, der ligeledes talte Thomas Grue (guitar), Jess Stæhr (bas) og trommeslagere Ken Gudman.

De lancerede livepladen Vogt Dem for efterligninger (1978) optaget i Ryslinge Kro og på Multimusik Festivalen i Silkeborg. I eget navn forsøgte Møller sig med lp’erne Kærligheden let på tå (1972),
Til dig, (1978), Seven Keys (1979), Kom og dans (1989) og landede et solidt radiohit med den smittende synge med sang Sikke'n dejlig dag fra 1994 albummet af samme navn.

Inden da indgik Møller et samarbejde med Peter Bastian, der resulterede i det New Age og Ambience farvede Forest Walk (1988). Det blev desuden til soloudgivelserne Vennernes Tegn (1997) og Livet gror – og det er skønt i 2001.

I en del år optrådte Stig Møller jævnligt hos Drop Inn i København, hvor han blandt andet sekunderet af Peter Ingemann dykkede ned i det stedsegrønne repertoire fra Steppeulvene, Young Flowers, Skousen & Ingemann samt materiale fra egen solokarriere. Den seneste tid for Stig Møller blev besværliggjort af sygdom og problemer med førligheden, hvilket bandt ham til lejligheden på Jagtvej i hjertet af Østerbro.

Der besøgte jeg af og til Stig Møller gennem en fælles musikerven, Milas Storm. Møller fortalte som oftest uopfordret om folkemusik årene i 60’ernes København, hvor han bevæbnet med sin guitar spillede for alle, der ville lytte, og om mødet med Paul Simon under ikonets ophold i den danske hovedstad. Jeg så Stig for sidste gang kort tid før hans 80 års fødselsdag i 2025.

Æret være Stig Møllers minde med tak for sangene og den indsats, han nåede at yde til fordel for den danske musikbranche, der atter har mistet en karismatisk personlighed til de evige rockmarker  - og tak for te og de historier det nåede at blive til i dit hjem før sidste udtjek og stemning af den guitar, du yndede at sidde med på sofaen klar til lidt akkorder, fingerspil og strengeleg.