Den sømand han må lide

D. 25. juni er udpeget af FN som International Dag for Søfarende. Danmark har siden vikingetiden været en markant søfartsnation, ikke mindst på grund af landets geografi, og søfarten har til alle tider haft en central placering i nationens selvforståelse. Ikke mindst 1700-tallet, hvor handelskompagnierne sejlede varer og rigdom hjem til Danmark, var en glansperiode for dansk søfart; men denne storhedsperiode sluttede brat med Englandskrigene i starten af 1800-tallet, hvor stort set hele den danske krigs- og handelsflåde gik tabt.

Derefter fulgte en lang række magre år, indtil Danmark i det nye århundrede igen begyndte at gøre sig gældende på verdenshavene. Under 2. verdenskrig tog mange søfolk kampen op mod tyskerne og udførte i den sammenhæng et stort og vigtigt arbejde. I dag er Danmark igen en betydelig søfartsnation og ligger på en sjetteplads på listen over verdens største søfartsnationer, ikke mindst på grund af Mærsk rederiets mange containerskibe.

Danmarks havomkransede beliggenhed og landets stolte søfartshistorie afspejles i en række danske sange om sømænd og sejlads. Kendt af alle danskere er Johs. V. Jensens ”En sømand har sin enegang” (1925) og Adolph Reckes ”Den sømand han må lide” (1849), selv om sidstnævnte uvist af hvilken grund er gledet ud af den seneste udgave af Højskolesangbogen. O tempora, O mores. Havet spiller altid en vigtig rolle i de danske fædrelandssange, fra Ewalds ”Kong Christian stod ved højen mast” (1780) til L.C. Nielsens ”Havet omkring Danmark” (1908), som handler om det ”moderlige hav” og om tidligere tiders danske søhelte.

I nyere tid har nationalskjalden Kim Larsen flere gange digtet om søens folk, f.eks. i sangene ”Byens hotel” (1973), hvor det bl.a. lyder: ”En sømand drog ud på en rejse så lang/ og bølgerne slog om hans skib”, og i ”Sømand ombord” (2003), med linjerne: ”Sømand ombord/ tro mig på mit ord/ skuden er lille, faren er stor”. Og så har Larsen berettet om en helt anden slags søhelte end Tordenskjold og Niels Juel, nemlig om mandskabet (og kvindskabet) om bord på hospitalsskibet Jutlandia. Det har han gjort i sangen af samme navn som skibet (1986).
Inden for populærmusikken støder man også på et stort antal sange om sømænd, søfart og sejlads, heriblandt en stribe folkelige drikkeviser. I Danmark er det formodentlig Poul Sørensens Melodi grand prix-vinder fra 1957, ”Skibet skal sejle i nat”, man først tænker på i forbindelse med sange om skibe og sømænd: ”Den lykke vi tror er fast og solid/ den er kun på landlov på ubestemt tid/ for alt, vi ejer, ska´ bort/ vi tror det er vort/ men skibet skal sejle i nat”. Og så er der jo også Otto Brandenburgs herlige filmsang med tekst af Erik Leth og med de måske ikke helt politisk korrekte indledningsord: ”Alle sømænd er glade for piger” (1960).

I Sverige har man bl.a. folkevisen ”Vem kan segla förutan vind” og Evert Taubes vise ”Byssan lull” (1919), hvori havet og sejladsen indgår, reelt eller metaforisk. Med ”Byssan lull” indledte Taube en veritabel syndflod af viser og sange om sømænd og hav, ikke mindst inspireret af hans egne oplevelser til søs. Den mest kendte af disse viser er formentlig ”Så länge skutan kan gå” (1950), hvori livet på havet bliver et billede på selve eksistensen.

Rocksange om at sejle
I 1971 skrev Niels Skousen sangen ”Kaptajnen”, som dog snarere er en litterær allegori end en egentlig beretning om søfolk. I 1972 skrev Randy Newman sangen ”Sail away”, der ligesom Niels Skousens sang slet ikke handler om at sejle, men er et skarpt satirisk angreb på tidligere tiders slavehandel. Både i Danmark og i den engelsksprogede verden møder man mange sange om sejladser, reelle eller metaforiske, men det er nok primært sidstnævnte, der er leveringsdygtig i sange om søens folk (ikke mindst fordi der jo er så mange rocksange på engelsk).

De fleste kender formentlig Rod Stewarts giganthit ”I am sailing” (1975), som Gavin Sutherland fra The Sutherland Brothers skrev i 1972. Sangen er mere en kærlighedserklæring til den elskede end noget andet, men det er dog sejladsen, der udgør sangtekstens overordnede metafor, og det er indledningsverset om at sejle på de vilde vover, man husker efter at have hørt sangen: ”I am sailing, I am sailing/ home again, ´cross the sea/ I am sailing, stormy waters/ to be near you, to be free”.

I 1973 stod The Beach Boys og manglede en hitsang til deres kommende albumudspil, ”Holland”, som pladeselskabet Warner ikke ville udsende i den form, albummet oprindelig havde.
Heldigvis kom gruppens gode ven og samarbejdspartner, Van Dyke Parks, i tanker om en sang, han og Brian Wilson havde arbejdet på i begyndelsen af 1970´erne. Han foreslog sangen som det ny hitnummer, der kunne gøre ”Holland” klar til udgivelse, og selv om Brian Wilson hverken kunne huske sangen eller brød sig ret meget om den, blev den fundet frem fra gemmerne, støvet af og indspillet til det nye album. Resultatet blev så vellykket, at sangen ligefrem blev valgt som det første singleudspil fra ”Holland”, og dermed var endnu en fin sang om sømandens sejlads på et stormfuldt hav, brugt som metafor for selve tilværelsen, en realitet: ”I work the seaways, the gale-swept seaways/ past shipwrecked daughters of wicked waters/ uninspired, drenched and tired/ wail on, wail on, sailor” (”Sail on sailor”, 1973).

En af Bob Dylans tidlige sange bruger skibs- og søfartsmetaforikken til at udtrykke et triumferende og selvsikkert opgør med alle, der står i vejen for sangskriveren og hans allierede, sangtekstens ”we”. Det står ikke ganske klart, hvem der er vennerne, og hvem der er fjenderne i tekstens affejning af enhver modstand i den fejende flotte sejrssang, men pyt med det; billedsproget i versene er så kraftfuldt, at detaljerne i sammenhængen er mindre væsentlige: ”And they´ll raise their hands, saying: ”We´ll meet all your demands”/ but we´ll shout it from the bow: ”Your days are numbered!”.

Så når fremtidshåbets skib kommer brusende, er det bare om at komme af vejen: ”But they´ll pinch themselves and squeal/ and they´ll know that it´s for real/ the hour that the ship comes in”. Melodien til sangen er lige så uimodståeligt slagkraftig som billederne i sangteksten, og ”When the ship comes in ” (1964) er et af Bob Dylans stærkeste og mest kompromisløse udsagn om troen på fremtiden, selv om (eller måske netop fordi) det er en af hans tidligste sange.

Endnu en sang om sømænd (og meget andet) skal nævnes her i forbindelse med markeringen af søfartens dag. Det drejer sig om Leonard Cohens berømte ”Suzanne” (1967), som har den pudsige egenskab, at tekstens omtale af sømænd både kunne gøre den interessant for Søfartsministeriet og for Kirkeministeriet. I ”Suzanne” finder man nemlig nogle formuleringer om en meget kendt religiøs figur, der har gjort sig fortjent til betegnelsen ”sømand”, fordi han kan gå på vandet: ”And Jesus was a sailor, when he walked upon the water/ (-) / and when he knew for certain only drowning men could see him/ he said: ”All men will be sailors, until the sea shall free them”.

OK, den sang handler måske om noget lidt andet end sømænd; men det er da vittigt fundet på at kalde Jesus for sømand, fordi han færdes oven på bølgerne og ikke i dem. Men det er trods alt nok ikke ham, der først og fremmest er tænkt på ved fastlæggelsen af den Internationale Dag for Søfarende. Her er sange som ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” og ”Hvor smiler fager den danske kyst” nok mere på deres plads.