Den uendelige historie – Højskolesangbogen for evigt. (del 1)

2020 – et i sandhed bemærkelsesværdigt år. Men fællessangen fik som begreb et ordentligt boost. Lagrene blev tømt for de sidst eksemplarer af Højskolesangbogen. Vel at mærke den 18. udgave fra 2006.
Og så var vi mange, der glædede os helt vildt meget til 12. november, hvor den splinternye 19. udgave ville være klar i butikkerne og til nethandlen.

For to år siden udkom Højskolesangbogen for børn, hvor man havde valgt 74 ’børnevenlige’ sange ud fra den voksne højskolesangbog. Der var dog også nogle, som ikke var i 18. udgave, så de ville sikkert komme med i den nye udgave. Nå, så vidste vi da, at ”Lyse nætter”, ”Buster”, ”Under stjernerne på himlen” og ”Solen er så rød, mor” ville kunne synges efter den nye.

Allerede i januar i år blev sløret løftet for de første ni nye sange i bogen. Og den forventelige debat kunne starte; dén debat, der altid har været omkring en ny udgave af MIN højskolesangbog. MIN sangbog, hvor jeg har et personligt forhold til rigtigt mange af sangene – og det har DU garanteret også.

Blandt de nye var rigtig nok Alberte Windings ”Lyse nætter” og Harald Bergstedt og Carl Nielsens ”Solen er så rød, mor”. Og begge sange er også blevet flittigt brugt til de mange coronavenlige fællessange med Phillip Faber i spidsen.

Kom i gang med at synge
12. november oprandt med røg og damp og direkte live-transmission på Facebook og omtale på alle medieflader, og de 601 sange i den nye udgave blev pløjet igennem. Og naturligvis især de 150 nye.
Et herligt arbejde, som jeg nærmest aldrig bliver færdig med. For det har jo intet hastværk – det er dejligt at kunne give sig tid til at smage på de nye sange; synge og spille dem igen og igen.

Det flittige redaktionsudvalg har udtalt, at der har været særlig opmærksomhed på kvindelige forfattere og komponister. Derfor finder vi rigtigt mange spændende tekster af bl.a. Dy Plambeck, Anne Linnet, Sys Bjerre og Naja Marie Aidt.
Dagen efter udgivelsen sang vi allerede Carl Emil Petersens ”Frit land”, som kunne få gang i diskussionen om, hvor fri vi egentlig er. En dobbelttydig sang, som kan læses som en selvtilstrækkelig højromantisk nationalsang. Men ironien, eftertænksomheden lurer.

For det er jo fint nok med en gennempløjning, men det er først, når sangene bliver sunget og gjort levende, at de viser deres værdi – hvor egnede er de til fællessang?
I den indledende becifrings- og spillevejledning kan man læse, at ’visse sange bringes i et dybere toneleje end i tidligere udgaver”. Jeg siger tak: Eksempelvis er nu ”Den danske sang” i den D-dur, hvor jeg altid har spillet den. I sidste udgave var den i Eb og i forrige helt oppe i F-dur. Og efter mange års hjertesuk er ”Jeg elsker den brogede verden” også sat en lille terts ned til D.

Vi starter med advent
I denne mørke tid går jeg straks til afsnittet ”Advent”. Hvor der indledes med den ultimative årsmarkeringssalme ”Vær velkommen”.
Efter Vilhelm Gregersens lige-ud-ad-landevejen ”Der er noget i luften” kommer en ny, smuk adventssalme af forfatteren Dy Plambeck, som også har været medlem af sangbogsudvalget.
Med omkvædet ”Hold håbet op / Stjerne viser vej / Hold håbet op / Mørket skjuler sig / Hold håbet op / Hold det foran mig” indgyder sangen os et håb, som der især er brug for i det Herrens år 2020. Komponisten Marianne Søgaard har komponeret en enkel, inderlig melodi, der med håbefulde kvintspring giver det perfekte akkompagnement til den stærke tekst. Og så oven i købet i den varme c-mol; SÅ godt.
Det er en af de sange, jeg ved første gennemspilning ikke var i tvivl om, at hér er noget blivende. Og det blev bekræftet, da jeg havde mulighed for at præsentere den for et halvt hundrede syngende. Som hurtigt tog den til sig – og sagde tak.

…og det bli’r december
Efter advent kommer julen, og her er det engelske repertoire udvidet med ”Away in a manger” – den uundgåelige krybbespilssang i England. Og som rigtig mange herhjemme kender fra den rige britiske caroltradition. Anne Linnet og Johannes Møllehaves ”Lille Messias” er også optaget; i øvrigt eneste fra Linnet og Møllehaves fælles plade ”Min sang” fra 1989.

I 19. udgave har man desuden medtaget de mere folkelige, men sandelig elskede julesange ”Juletræet med sin pynt” og ”Højt fra træets grønne top” – for mange to uundgåelige juleaften omkring træet.
Til gengæld er de danske oversættelser røget ud af ”O come, all ye faithful” og ”Hark! The Herald Angels Sing”. Det lever jeg fint med; især, når de originale er bibeholdt.

Der er to nye decembersange. Iben Krogsdals syv år gamle ”December: årets endeligt” er en poetisk adventssang med det udtrykte håb i sidste strofe: ”En jord kan være nok så hård / men altid fuld af næste år: / et forårsløg der sitrer”. Erling Lindgren, der har hele 13 melodier med i sangbogen, har her komponeret en roligt, vuggende melodi i 6/4. Forholdsvis let at gå til trods krydret harmonik.

Sidste sang i juleafdelingen er ”Decembernat” med musik af Johannes Konstantin Neergaard, der foruden denne har en nykomponeret melodi til N.F.S Grundtvigs ”Menneske først og kristen så” med i 19. udgave af Højskolesangbogen. ”Decembernat” er ligeledes i en vuggende taktart; denne gang noteret i 6/8. Også denne tekst er af Iben Krogsdal, der har fået hele 10 tekster med i denne udgave. Krogsdal er uddannet billedkunstner og ph.d. i religionsvidenskab. Hun debuterede som forfatter for 20 år siden, og har siden da udgivet flere salmesamlinger.

”Decembernat” er en intens beretning om decembernatten, hvor ”engle slår vingerne ind / og lander forsigtigt i menneskesind”. Sandelig en nutidig julesalme med en vedkommende tekst. Dén vil jeg gerne gi’ en chance; jeg håber, der er mod rundt omkring til at prøve den i fællessangen.

Overordnet er tekstniveauet i de nye sange i 19. udgave af Højskolesangbogen sandelig højt. Men det er ikke nok – det er ikke en digtsamling, men en sangbog. Derfor er det den gode melodi, der skal få de gode tekster udbredt – og brugt.
Så lad os gå i gang med at præsentere de nye sange – og samtidigt huske at bruge de 451 ’gamle’ sange. For dem er vi jo slet, slet ikke færdige med.
I øvrigt: ”Buster” og ”Under stjernerne på himlen” kom alligevel ikke med i 19. udgave.

Dette var blot Part I – der er materiale til mange artikler.

Det ER den uendelige historie – Højskolesangbogen for evigt.