Genrer
Der er dømt hygge
Når borgerskabet i 1920'erne gik på souper i Wivex, Palmehaven eller lignende etablissementer, skulle der være musik til maden. Ikke jazz, det måtte vente til senere på aftenen. Men behagelig og iørefaldende musik, gerne nutidig, fremført af et kammerorkester. Det var den såkaldte salonmusik, der klang i de højloftede lokaler. Let klassisk underholdningsmusik. En væsentlig del af den danske musikkultur - og i øvrigt også den udenlandske, som man stadig kan møde på restauranter i Wien og Budapest.
I Danmark havde salonmusikken sin tid fra omkring 1900 og op til 1960'erne, og den blev ikke kun spillet på restauranter, men også på andre forlystelsessteder, i Danmarks Radio og som underlægning på film. Det var musik, som alle holdt af, undtagen kultureliten, selvfølgelig.
Kvintetten Con Sordino har udsendt tre cd'er med denne type musik, og den tredje hedder slet og ret Dansk salonmusik. Besætningen er to violiner, cello, kontrabas og klaver - og musikerne har fuldstændig styr på tingene (tre af dem spiller til daglig i Odense Symfoniorkester), de har det overskud og den spilleglæde, der får tonerne til at svæve og lege. Vi trakteres med stykker af salonmusikkens mestre: Fini Henriques, Kai Normann Andersen, Emil Reesen, Hugo Gyldmark og Jacob Gade, og med der sluttes af med temaet fra Matador - traditionen ført op til i dag.
Det er nostalgisk og vældig charmerende. Solskin, uskyld, Far til Fire, sværmeri. Prøv at lade pladen køre i baggrunden, næste gang du byder på eftermiddagste og konditorkager ...