Det er i dag et vejr

Vinteren er fortid. Nu er det blomsternes tid. Kærlighedens tid. Det er det enkle budskab i denne sang, som har været folkeeje siden 1938, hvor Poul Scheierbeck satte melodi til et digt af Ludvig Holstein.

Det er ikke for meget at kalde “Det er i dag et vejr” folkeeje. Den er indspillet af en lang række kor, fra Danmarks Radios Pigekor over Musica Ficta til Sct. Peders Kirkes Kor i Slagelse. Også solister har taget den op: operasangere som Henriette Bonde-Hansen og Ove Verner Hansen, Kim Sjøgren på violin, Mikkel Ploug på jazzguitar, samt Ida Corr, Erik Grip og Alberte. For blot at nævne et par stykker. I 1973 udgav Kim Larsen sin version på Værsgo, og den blev så udbredt, at den nærmest overdøvede alle andre indspilninger. De fleste danskere har på et tidspunkt hørt - eller selv sunget - denne lyse, opadstræbende melodi med den glade tekst. En af de fineste forårssange.

Sangens popularitet skyldes ikke handlingen, for der er næsten ingen. En ung, forelsket pige vil besøge sin kæreste, og undervejs køber hun hvide og blå hyacinter, som hun tager med til ham. Hun kysser blomsterne, og solen skinner langt ind i sindet. Det er det hele. Men Ludvig Holstein fortæller med dagligdags ord og mundrette sætninger, så simpelt og tidløst, at alle kan være med. Det er næsten ikke til at høre, at digtet er skrevet omkring år 1900. Og dette tidløse præg er nok en væsentlig årsag til, at Kim Larsen kunne give "Det er i dag et vejr" en renæssance i 1970’erne.

En anden grund til, at sangen er blevet så folkekær, er selvfølgelig Schierbecks melodi. Han læste egentlig jura, men skiftede over til musikken og skrev sange, kantater, filmmusik og en enkelt opera. Nu til dags husker vi ham især for melodierne til “I Danmark er jeg født”, “Hør den lille stær” - og så den med hyacinterne.