Det er sommer, det er sol og det er søndag

I 1953 blændes der op for den første Far til fire-film. Og der er musik lige fra starten, hvor lydsiden med kor og orkester sætter i med “Det er sommer, det er sol og det er søndag”. Mens forteksterne kører og filmens personer introduceres, bliver sangen sunget igennem og nogle gange overtaget af dem på lærredet. En glad student på cykel, en marcherende skoleklasse anført af læreren, Poul Reichardt (som sig selv!) i åben sportsvogn, en flok cykelpiger i blomstrede sommerkjoler (bl.a. en purung Birgit Brüel) og ikke at forglemme Onkel Anders som knallertkører med Peter Malbergs uforlignelige diktion. Alle er de på vej bort fra byen, med tog, i bus eller på cykel, ud ad Strandvejen, ud til den grønne skov. Man skal på skovtur. Solen skinner, alle er glade.

Hvad synger de så om? Ikke andet end de banale og grundlæggende ting, en tekst skal indeholde for at bide sig fast. Vi skal se på de lyse sider. Hverdagen kan føles tung med arbejde fra mandag til lørdag, men så bliver det søndag! Så skal vi ud fra de vante rammer og nyde, hvad livet er. Ud i solen og det grønne løv. Og frem for alt, husk at smile - det bli’r dit ansigt jo så kønt a’.

Sven Gyldmark er dansk filmmusiks grand old man. Fra 1936 og frem til 1970’erne satte han toner til over 200 film, dramatisk underlægningsmusik til seriøse titler som Café Paradis og Bundfald, glade sange til Morten Korch og andre familiefilm. I den lette genre arbejdede han ofte med Erik Leth som tekstforfatter, og “Det er sommer, det er sol og det er søndag” må siges at være en af deres stjernestunder. Det er en sang, hvor både tekst og melodi er gennemstrømmet af optimisme og godt humør. Man kan elske den eller hade den - men det bliver altså ikke mere dansk.