Det estiske musikliv er i rivende udvikling

Musikscenen "Lauluväljak" i Tallinn 

På en turbus i Estland passerede denne redaktør Tallinns imposante musikscene Lauluväljak (Song Festival Grounds). Scenen med plads til 100.000 mennesker har huset mange store stjerner fra Madonna til Metallica.

Den blev bygget i 1959 med henblik på at samle esterne og lade dem synge patriotiske sange i forbindelse med den landsdækkende Estiske sangfestival.

Landet med de syngende revolutioner

Folk fra Estland har med fællessang gennemlevet to syngende revolutioner. Den første i 1869 i forbindelse med en såkaldt estisk opvågning og den næste i årene 1987-1991 i forbindelse med løsrivelsen fra Sovjet.

Den Estiske sangfestival er en national tradition som afholdes hvert femte år, født i kølvandet på den første "syngende revolution" og den estiske opvågning i 1869, mens Estland stadig var en russisk provins.

Den næste syngende revolution skete i perioden 1987-1991 i forbindelse med Estland, Letland og Litauens frigørelse fra Rusland. I den periode samledes folket ofte til spontane sangdemonstrationer ved Lauluväljak.

Et musikliv i rivende udvikling efter løsrivelsen fra Sovjet

I en artikel fra 2010 skriver Signe Tofte Hannibal bredt om landets musikliv. Artiklen kommer ind på musikgenrer, musikuddannelser og musikinstitutioner. I et citat fra artiklen kan man også læse om forskellen på musiklivet i Estland før og efter løsrivelsen fra Sovjet:

"Spørger man folk, der har været aktive i musiklivet både under og efter Sovjettiden, hvad der er det mest skelsættende i estisk musikliv i dag, peger mange på den diversificering og normalisering, som opstod efter løsrivelsen fra Sovjetunionen, og som kendetegner musiklivet i dag; de mange levende nicher – barokmusik, gregoriansk sang, elektroakustisk musik, lydkunst etc. – og friheden til at gøre hvad man vil. At det, man ønsker, kan lade sig gøre. Musisk skabelse er fri for krav, diktering og lovgivning ovenfra i forhold til, hvad man må og ikke må, og nye ting sker, fordi folk vil have, at de skal ske. Denne uafhængighed af politik og bureaukrati har gjort musikken i dag meget mere forskellig og varieret, end den var i Sovjettiden. Ideerne og initiativerne eksisterede også dengang, men de var ikke mulige at realisere, med mindre de blev godkendt fra Moskva – "a cake recipe has to be agreed with by Moscow", som man sagde."

Det moderne Estland

Esternes glæde ved at udtrykke sig gennem fællessang og deres begejstring for både folklore og moderne pop fik mig til at indse, at jeg ikke aner noget som helst om landets musikscene.

På Internettet findes en oversigt over estisk rockmusik, men kun fra tresserne og frem til og med halvfemserne, så jeg satte mig for at udspørge nogle unge lokale Tallinn-borgere om, hvad der rører sig i landet på pop, rock, hip hop og rap scenen.

De unge berettede glad og gerne om alt fra heavy til indie-pop. Nogle af de navne som esterne lytter til kan ses her ...

Tanel Padar & Paul Oja
Metsatöll
Kosmikud
Kerli (Kõiv)
Winni Puhh
Tenfold Rabbit
Tharaphita
Ewert and The Two Dragons
Põhja Tallinn
Dagö
A-Rühm
Maarja-Liis Ilus

Få internationale navne

Selvom  Estland er en af verdens hurtigt voksende økonomier, og nyder nogen succes især på det klassiske område, så mente de adspurgte dog ikke at mange af landets solister og bands nyder international anerkendelse. Dog er der et par undtagelser. Maarja-Liis Ilus er bosat i USA og Tanel Padar vandt i det internationale Melodigrandprix i 2001.