Det var en lørdag aften

Folkeviserne er de rødder, den danske sangskat er vokset frem af. Sange, hvor man ikke kender ophav til tekst eller melodi, som er gået fra generation til generation ved at blive sunget, og som først er blevet trykt mange hundrede år efter de kom til verden. Et godt eksempel er “Det var en lørdag aften”.

Visens handling er så enkel, at den nærmest er arketypisk. En ung pige sidder en lørdag aften og venter på sin elskede, som har lovet at komme. Han kommer ikke, og om søndagen går hun hen til kirken for at se efter ham. Her er han heller ikke, og hun forstår, dybt ulykkelig, at han har valgt hende fra og en anden til.

Opbygningen af visen er også ganske ligetil. Hvert vers består af to linjer, som gentages, fulgt af endnu to linjer, som også gentages. Den er forholdvis kort, i modsætning til folkeviser som “Dronning Dagmars død” på 22 vers eller “Ebbe Skammelsøn” på 32. Den er kun på - ja, hvor mange vers? I Højskolesangbogen er den udgave, vi plejer at synge, på otte vers. Den blev første gang trykt i 1849, men det er en bearbejdning af en ældre tekst, foretaget af Svend Grundtvig (søn af den store N.F.S.). Han har gjort visen mere følelsesfuld og mindre erotisk end forlægget, og endda selv digtet tre vers til. I den originiale tekst, trykt i en samling folkeviser i 1837, hedder det:

... hvor skal man elskov finde,
hvor ingen elskov er?

Med Grundtvigs omskrivning bliver det til:

Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor!

Forlægget var altså på fem vers. Hvor gammel visen er, ved ingen. Den kan være fra middelalderen, fra renæssancen eller måske et nyere skillingstryk, som kun har overlevet i folkemunde.

Melodien er simpel og sørgmodig, og har man hørt den en enkelt gang, glemmer man den aldrig. Det samme gælder visens ord om ulykkelig kærlighed. “Det var en lørdag aften” er en af de kraftfulde rødder under dansk sang. Den er optaget i Kulturministeriets kanon og findes i talrige indspilninger, bl.a. en forførende instrumental udgave med Niels-Henning Ørsted Pedersen og Kenny Drew.