Dick Spottswood - den glemte musiks historiker

<p>At glemt og obskur ikke er ensbetydende med uinteressant, er musikhistoriker og arkivar <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_Spottswood">Dick Spottswoods</a> ugentlige radioshow <a href="http://bluegrasscountry.org/programs/the-dick-spottswood-show/">The Dick Spottswood Show</a>, der kan høres online på Bluegrasscountry.org, et levende bevis på. The Obsolete Music Hour, som Spottswood gerne selv kalder det, er en øjenåbner for musikelskere, der er drevet af nysgerrighed efter at udforske nye territorier og som ikke lader sig afskrække af en lydkvalitet, der ikke tåler sammenligning med nutidens. Som navnet på radiostationen og websitet antyder, er udgangspunktet bluegrass og country, men Spottswoods show rækker langt ud i andre traditionelle genrer, og blues eller endda klezmer, cajun, irsk folkemusik og græsk rebetiko kan sagtens være på hans ugentlige spilleliste.</p><p>Netop denne eklektiske tilgang giver lytteren et fascinerende overblik over de forskellige genrers afhængighed af hinanden. Man hører hvordan gamle optagelser fra Irland lyder påfaldende som den allerførste amerikanske countrymusik, før dette ord endnu ikke eksisterede. Salmer og spirituals giver anledning til verdslige versioner, hvor et kendt eksempel er "<a href="/track/25423384">I shall not be moved</a>", der blev transformeret til den politiske kampsang "<a href="/track/5947356">We shall not be moved</a>". Bestemte strofer popper op, ikke bare i blues- og hillbillyudgaver af det samme forlæg, men også i helt forskellige sange. Spottswoods udsendelser kan kredse om sange med et bestemt tema, der satte sit præg på de første årtier af det 20. århundrede, f. eks. telefonen, Depressionstiden eller jernbanedriften. Når man lytter meget til denne tids musik er det som om, man kommer ind under huden på almindelige mennesker og det der optog dem. En mere enkel tid hvor man søgte forankring i enfoldig folkekristendom som værn mod den usikkerhed, som øget mobilitet og omskiftelighed affødte. En usikkerhed, der også næredes af frygt for den uforklarlige ondskab som lå lige under overfladen på mennesket. Hør f. eks. "<a href="/track/3403099">Stagolee</a>" med Mississippi John Hurt eller "<a href="/track/4510830">Never let the Devil get the upper hand of you</a>" med The Carter Family.</p><p>Meget af musikken i Spottswoods show er dog ikke mere "obsolete" end at den er tilgængelig på cd-genudgivelser, som f. eks. de meget attraktive sæt med fire eller fem cd'er som udsendes af britiske <a href="http://www.jsprecords.com/">JSP Records</a>. Rigtig mange af disse kan man finde her på Bibzoom, så anspores man af dette show til at gå på yderligere opdagelse, er der en god chance for at man finder det her. Jeg selv har adskillige af disse beskedent udstyrede, men prisbillige sæt, bl. a. <a href="/artist/505">The Carter Family</a>, <a href="/artist/4266">Jimmie Rodgers</a>, <a href="/artist/4270">Cliff Carlisle</a>, <a href="/artist/3614947">Blue Sky Boys</a> og <a href="/artist/31932">Bill Monroe</a>. Man tænker måske på 1960'erne som det ultimativt eksperimenterende og nyskabende årti, men The Dick Spottswood Show lærer en at 1920'erne og 1930'erne var en tilsvarende frugtbar periode med musik der i allerhøjeste grad er værd at stifte bekendtskab med i dag.</p>