Genrer


Diet - iørefaldende dansk indie
Diet er de to barndomsvenner Hasse Mydtskov (igen fra Kissaway Trail) og Lasse Smed. Sammen laver de catchy indierock med de klassiske rockvirkemidler; guitar, trommer og bas.
Man kan nærmest høre på bandets lyd, at de har kendt hinanden længe og har en fælles historie. Lydbilledet bærer præg af, at duoen har dyrket nogle af de samme musikalske helte og ved præcis hvad for en lyd de går efter.
En bagvedliggende nostalgi synes også at trænge igennem lydbilledet, og man fornemmer de to venners bittersødme ved at mindes de gode gamle dage.
Ved at tilsætte halvskingre vokaler indeholdende en ligedelt desperation og længselsfuldhed, godt hjulpet på vej af et skarpe melodier, man kan nynne efter først lyt, har duoen fundet frem til originalt udtryk som alligevel føles velkendt.
Anmeldelse fra Musik Mig Blidt