Genrer
Doris Rasmussen: Pigtråd, pop og strømpeballer på Langeland
Langeland – mere end "I skovens dybe, stille ro"
Doris Rasmussen: Pigtråd, pop og strømpeballer på Langeland. Forlaget Mea, 2014
Skønt, endnu en farverig brik i det danske rockhistoriepuslespil. Endnu engang et projekt, som legemliggør et væld af mere eller mindre tågede erindringer: den midaldrendes ungdomstid i 1960'erne og 70'erne.
Langeland (næsten) helt blotlagt
Langelænderen Doris Rasmussen har med dette con amore-projekt bidraget med nærmest leksikale artikler om 31 orkestre, 11 ungdomsklubber, 17 spillesteder, 8 musikklubber og 10 musikhandlende, der alle har eet tilfælles: Den lange ø i det sydfynske øhav, som først i 1966 fik broforbindelse via Taasinge til hovedøen Fyn.
Langelands placering har sikkert betydet, at de indfødte unge har været mere fastplaceret rent geografisk end dem i eksempelvis en sjællandsk kommune, der lettere kunne tage til bal i nabokommunen.
Men placeringen har også betydet, at man på Langeland kunne se hele tre tyske tv-kanaler, hvor der også var popmusik. Og færgeforbindelsen fra Lohals til Korsør har bevirket, at der på et tidspunkt foregik en udveksling af orkestre mellem øen og Vestsjælland.
I indledningen fortæller Doris Rasmussen om sit seksårige arbejde med bogen, hvor scrapbøger, avisartikler og regnskabsbøger er gennemgået, fotografier er indsamlet og mange mennesker er blevet interviewet. Hun understreger ærligt, at oversigten ikke er komplet. Nogle orkestre og emner har fået mere omtale end andre – og det skyldes ikke nødvendigvis vigtigheden af orkestret, men at der helt enkelt var mere materiale om netop dette.
Pigtråd, pop og strømpeballer på Langeland indledes med en 10-siders artikel om "Den nye tids musik". Vi får en generel beskrivelse af rock'n'roll, pigtråd, Radio Mercur og Radio Luxembourg. DRs nye musikkanal Program 3 kommenteres i de langelandske aviser, og en herlig husmoder på Nordlangeland udtaler:
"I de sidste par uger er jeg begyndt at lytte temmelig meget til den, og der er meget i den, som jeg godt kan lide, men der er mindst lige så meget, som jeg gerne så forandret. F.eks. synes jeg deres nyhedssendere er ved at tage overhånd, hvad angår lokalt sladder. Jeg mener ikke, det er radioens opgave, det kan de lade os om, når vi har dameselskab."
De første pigtrådsorkestre opstod på Langeland, og det første officielle pigtrådsbal på Langeland kan dateres til 1. februar 1964 på Dageløkke Kro. Senere nåede pigtråden også ud til skolerne, og bogen medtager nogle skønne citater fra Rudkøbing Skoles skoleblad.
Med mere
Første egentlige afsnit er en gennemgang af 31 – ja enogtredive – "Pigtrådsorkestre m.m.". Orkestrene er ordnet alfabetisk fra "Arthur" til "Wild Things", hvilket bryder et historisk flow, men giver et kalejdoskopisk kludetæppe bestående af en mængde håbefulde og udadvendte drenge og enkelte piger, der finder sammen om musikken. Overskriftens "med mere" er sandelig bredtfavnende; her er også deciderede danseorkestre og et fint portræt af harmonikaspillemanden Thorkil Egon Gotfredsen. Et godt eksempel på værdien af disse lokalhistorier: Gotfredsen var en stor mand på Langeland, men er ikke opdaget af Google – er det ikke mageløst? En stor cadeau til forfatteren Doris Rasmussen!
Artiklerne er holdt i et nøgternt sprog med en minutiøs angivelse af gruppernes medlemmer. Jeg sporer et fint anstrøg af humor, når der eksempelvis under gruppen Murbrækkerne kan læses: "Tom Brisson har faktisk også været med i bandet, men han nåede aldrig med ud at spille. Han var ellers en glimrende guitarist." Ak ja – skønne, spildte kræfter. Der er mere kolorit at hente i spredte musikercitater, hvor vi præsenteres for anekdotiske episoder fra et liv med musik.
Som tidligere nævnt skyldes længden af de enkelte artikler mængden af tilgængeligt kildemateriale, så i stedet for at ærgre sig over det, der ikke er med, kan vi virkelig glædes over alt det, der er med – og så oven i købet med mange fine billeder!
En lang ø
Afsnittene om ungdomsklubberne, spillestederne og musikklubberne er med til at give et helhedsindtryk af ungdommens musikliv på Langeland i perioden. Typisk er det driftige og visionære ledere, der er nøglen til en ungdomsklubs eller et spillesteds succes.
Der blev mange gange forsøgt at lave fællesarrangementer på øen for alle de unge, men alle giver underskud. Intet sted i bogen omtales mulige fjendtligheder mellem unge på nordøen og unge på sydøen, bortset fra et interview i 1971, hvor formanden for en ungdomsklub udtaler til Langelands Avis: "... men det vi ser, er jo næsten komisk dette, at nord- og sydlangelændere sætter sig i hver sin ende af salen." Dét ville jeg da godt have hørt noget mere om.
En sjælden svale
Mod slutningen af bogen får vi fem sider om forfatteren, digteren m.m. Vagn Lundbye. Lundbye var skolelærer på Humble Centralskole 1964-1967, og Doris Rasmussen skriver, at valget faldt på Langeland, fordi Frank Jæger boede dér. Jeg kan forestille mig, at Doris Rasmussen har en særlig fascination af Lundbye – hun har måske haft ham i skolen?
Pop, pigtråd og strømpeballer indeholder derfor disse korte afsnit, hvor vi hører om Lundbyes bog fra 1969 om sangerinden Nico på Langeland og om Lundbyes møde med sangeren Jim Morrison i 1968. Desuden får vi godt en spalte om Vagn Lundbyes Beat-operaen Good-Bye, Stephen Gray, som fik seks opførelser i foråret 1969. Hovedrollen blev spillet af den 17-årige Tina Braune, "hvis far ejede campingpladsen i Østerskov på Sydlangeland". Okay; her var så et langelandslink.
Færdigt arbejde
Efter en kort beskrivelse af 10 musikhandlende i Rudkøbing gennem tiderne får vi kronologiske lister over pigtråds-, beat- og poparrangementer på Langeland fra 1964 til 1970. Hold da op; her er klippet og klistret fra aviser og scrapbøger og ordnet og systematiseret. Sikke et arbejde.
Doris Rasmussen nævner i sine kilder naturligvis de langelandske aviser. Derudover inspirerende bøger, som er nogle af de mange lokalhistoriske rockkrøniker, der er udkommet de seneste år.
Til denne liste over inspirerende bøger tilføjer Pop, pigtråd og strømpeballer på Langeland sig yderst elegant – et propert værk med mundret og fejlfri tekst og fortællende fotografier, der tilsammen giver et vidnesbyrd om den glorværdige tid, hvor den rytmiske musik fik fat på Langeland. Overleveringen siger, at "I skovens dybe, stille ro" er en folkemelodi fra Langeland – men nu ved vi, at der sandelig også er overleveret anden musik derfra. Bravo!
PS: Og strømpeballer? Nå ja, de velplejede gulve i gymnastiksalene måtte naturligvis kun betrædes med gymnastiksko eller i strømpesokker, så det blev selvfølgelig så til strømpeballer!