Genrer
DR og musikken
DR og musikken - den svære alsidighedsforpligtigelse
Stil nu ind… Danmarks Radio og musikken. Aarhus Universitetsforlag, 2018
Danmarks Radio – et af de mest kendte brands i kongeriget. Og som alle har et forhold til og mening om. Der er for nylig vedtaget et medieforlig, som indeholder en besparelse på 20% for den store, statslige institution.
Danmarks Radio har altid været i vælten. Der er udkommet et digert, videnskabeligt værk om Danmarks Radio og musikken.
Stil nu ind… er en solid bog på knap 300 sider med bidrag fra 12 forfattere, der alle har rødder i den danske universitære musikvidenskab. Fem af disse har redigeret bogen: Morten Michelsen, Iben Have, Anja Mølle Lindelof, Charlotte Rørdam Larsen og Henrik Smith-Sivertsen. Sidstnævnte har figureret på Bibzoom et par gange; som medforfatter til forårets fine John Mogensen-sangbog Livet skal jo leves og til Grand Prix-sangbogen fra 2014.
Stil nu ind… er en facetteret historie om musikken og Danmarks Radios forpligtigelser, valg og samspil med musiklivet. Vi får en grundig, historisk gennemgang af udviklingen i den danske musikradio – fra den spæde pionerstart i 1925 til i dag med et større antal formidlingsplatforme.
Bogen formår at formidle et til tider tungt stof på en letlæsbar måde. Og naturligvis er hele indholdet ikke lige interessant for alle; undertegnede læste med størst interesse om 1970’ernes popkultur, som har min særlige bevågenhed.
Stil nu ind... har fire hovedkapitler, der fortæller om 1) Hvad, der blev spillet, 2) Hvordan lød radioen, 3) Hvordan og hvorfor man valgte indholdet og endelig 4) Radioen som samler af musiklivet.
Så hvis læseren er historisk interesseret, findes de relevante afsnit hurtigt i indholdsfortegnelsen. Og hvis man, som jeg, gerne vil vide mere om, hvordan musikvalgene forgik og foregår, er kapitel 3 sagen. I årtier har debatten bølget om musikstyringen – sidder få mennesker og tager afsindigt vigtige musikvalg? Valg, som betyder nærmest liv eller død for musikbranchen – ”bliver vi spillet i radioen?”
Denne svære alsidighed
De 20 siders indledning giver en fin oversigt over DRs – altså radioens – historie med en tidsmæssig inddeling i tre, som oven i købet får kække, bogstavsrimende overskrifter: 1925-62: Live, lytning og licens, 1963-1991: Plader, profilering og P3 og 1992- : Filer, flader og flow. Midterperiodens ”profilering” er nok primært anbragt dér af hensyn til bogstavet p, for ingen er i tvivl om, at der fra starten er foretaget profilering af foretagenet.
Et gennemgående begreb er den dér alsidighed, som DR har en forpligtigelse til. Fra starten blev den anfægtet: Radioens ubestridte leder Emil Holm var klassisk sanger og derfor hjemme i den klassiske musikverden, som mange lyttere havde et distanceret forhold til. Men de tørre tal viser, at den lettere musik faktisk blev spillet en del.
Denne alsidighed, eller public service-forpligtigelse, betød en ektrem udspredning af den musikalske palet på bare én kanal. Først i 1951 kom P2 (og en TV-kanal) og i 1963 P3. Siden er der kommet de elektroniske kanaler, så de enkelte programmer har kunnet specialisere sig på de enkelte kanaler.
En broget beretning
I 2. kapitel får vi fine portrætter af enkeltpersoner. En af de knap så kendte er Johannes Rasmussen. Han var en flittig, alsidig og vellidt radiovært, som redaktionen mener har fortjent en længere omtale, så på godt fem sider får vi en levende og interessant biografi. Både hurtigsnakkeren Kim Schumacker og parret Pia og Peter Borgwardt får selvstændige afsnit. Pia og Peter gjorde et stort populærformidlingsarbejde for den klassiske musik.
Allerede i 1929 foretog Danmarks Radio en lytterundersøgelse. Undersøgelsen fik senere tilnavnet ”balalajka-undersøgelsen”. For befolkningen ville minsandten ikke ha’ al den dér fine, klassiske musik, men gerne marchmusik, harmonika og … balalajka. Så av, der gik flere år, før man atter foretog en lytterundersøgelse.
Senere – noget senere – fik lyttertallene og algoritmeberegningerne markant indflydelse. Den kontroversielle musikstyring startede i 1990erne, og det er interessant at læse udtalelser fra personer, som ellers er kendt fra andre musiksammenhænge. Musikeren Karsten Vogel var i en årrække leder af Danmarks Radios pladesamling, diskoteket, og forfatteren og musikskribenten Torben Bille var musikchef på P3. Begge er i bogen ”firmaets mand” og argumenterer vægtigt for firmaets beslutninger.
I 4. kapitel omtales de mange ensembler, der gennem årene har haft hjemme i Danmarks Radio. Underholdningsorkestret nåede at holde 75 års jubilæum, men blev efter lukningen i 2014 Danmarks første og største privatdrevne orkester. Til gengæld er Danmarks Radios symfoniorkester opgraderet og har i dag en høj, international standard.
Indenfor rocken har vi P3 Guld, som også transmitteres i TV.
Hov, hvor er fjernsynet?
Og her er vi ved noget, som jeg pludselig finder ud af, jeg savner. For hvor i bogen er musikken i DRs vigtigste medie, fjernsynet?
Nuvel, bogen tager konsekvent ”Radio” i Danmarks Radio meget bogstaveligt. Og ”Stil nu ind…” er absolut en grundig og sober fremstilling. Men hvor ville jeg gerne have haft fjersynsdelen med.
Det danske Melodi Grand Prix har i årtier fyldt meget – i befolkningen, i Danmarks Radio, og i hvert fald i budgetterne. European Song Contest, som den internationale sangkonkurrence hedder, var Danmarks Radio vært for i 2014, og efterdønninger skvulper stadig.
En nu afsluttet stor satsning i DR var X-Factor. I 11 sæsoner sad vi fredag efter fredag i prime time og fulgte et musikalsk underholdningsshow skråstreg konkurrence, som alle havde et forhold til – i stil med Melodi Grand Prix. Fra dybfølt kærlighed til rødglødende had, men ingen var uberørte.
Ja, der er nok at tage fat på for musikforskere, musikskribenter og musikelskere.
Men lige nu kan vi glæde os over denne fine bog, som giver en grundig dokumentation for de sidste knap 100 års musik i radioen – Danmarks Radio altså.
”Stil nu ind på de danske stationer” – og det gør vi da stadig!