Du danske sommer, jeg elsker dig

Danskerne har et splittet forhold til sommeren. “Typisk dansk sommervejr,” sukker vi, når der er overskyet og udsigt til byger. Samtidig håber og tror vi, at vejret snart slår om i blå himmel og solskin. Mens vinteren har ændret sig markant fra sne til regn, er den danske sommer, som den altid har været: omskiftelig.

De splittede følelser over for årstiden træder frem allerede i de første linjer af Thøger Larsens godt hundrede år gamle sang.

Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.

Og lige efter følger et eksempel:

Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand!

Skal man pege på et enkelt blødt punkt i Larsens tekst, er det netop disse nøgne piger ved hver en strand, der senere suppleres af en jublende ungdom kun klædt i solskin og brunet hud. Fotos af 1920’ernes badedragter viser en noget anden historie. De nøgne kroppe kan ses som Larsens foregribelse af en tvangfrihed, der først kom på mode ti år senere med det kulturradikale friluftsliv. Men i højere grad bør det ses som udtryk for digterens livsopfattelse, der på en gang var kropsnær og kosmisk. Der var både en astronom og en biolog gemt i Thøger Larsen, og det viser hans digte på fornem vis. De rummer også en erotik, der flammer op i sangens beskrivelse af tordenvejr: sprang lyn fra skyen i jordens skød. Mærkeligt nok er det kun de nøgne piger, og ikke dette slående billede, der har været censureret i ældre sangbøger.

To af de mest elskede danske sommersange er skrevet af Larsen; dette er den ene, og den anden er “Danmark, nu blunder den lyse nat”. Otto Mortensen skrev melodien til “Du danske sommer” i 1932, og den har i høj grad medvirket til sangens popularitet med sin tone af slagkraftig, triumferende erklæring, der i femte linje afløses af en meditativ gentagelse af det samme ord: Mer, mer, mer eller Ned, ned, ned. Melodien sidder lige i øret, og på tungen, første gang man hører den.

Men først og fremmest er det teksten, der giver sangen sin styrke. Thøger Larsen er en af vore allerbedste digtere, når det gælder dansk natur. Tordenlatter, tordenregn, trolddom. Har nogen sagt det bedre?

Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.