Genrer
Eagles - en amerikansk supergruppe
De hedder Eagles - og ikke The Eagles - og de har været på banen i snart 50 år, dog med en længere pause!
Den spæde start
Gruppen blev samlet som backinggruppe for Linda Ronstadt, da hun i 1972 skulle indspille albummet Linda Ronstadt og på efterfølgende turne. Eagles bestod dengang af Glenn Frey, Don Henley, Randy Meisner og Bernie Leadon - alle fire studiemusikere i L.A,. men Leadon med en fortid i grupperne Dillard & Clark og Flying Burrito Brothers, og Meisner tidligere medlem af gruppen Poco.
Efter turneen opfordrede Linda Ronstadt dem til at fortsætte samarbejdet, og de indgik kontrakt med hendes pladeselskab, Asylum Records. Første album, Eagles, kom allerede samme år, den var fuld af lettilgængelig country-rock, og indeholdt tre hit-singler, som stadig hører til blandt gruppens mest populære sange, nemlig "Take it easy", "Peaceful easy feeling" og "Witchy woman".
Albummet var med til at fremme interessen for den californiske country-rock og give den en utrolig popularitet i første halvdel af 70'erne. Eagles kom til at stå som indbegrebet af stilen, som blandede country&western, flerstemmige harmonier, hård guitarrock og perfekt produceret vellyd.
Hit på hit ...
På gruppens næste allbum Desperado, som kom i 1973, fokuserede sangene på lighedspunkterne mellem de gamle westernhelte, de lovløse, og de moderne rockhelte med sange som titelsangen "Desperado" og "Tequila sunrise". Næsten alle sangene var egne kompositioner af Don Henley og Glenn Frey, og indimellem viste Bernie Leadon sine utrolige evner på både guitar, banjo og mandolin.
I 1974 kom albummet On the border, hvor gruppen skiftede producer og blev udvidet med et nyt medlem, Don Felder, som var en habil slide-guitar spiller. Fra det album er de mest kendte sange "Already gone" og "Best of my love", som nåede til nr 1 på singlehitlisten det år.
Næste album i rækken kom året efter, i 1975. Det hed One of these nights og var meget mere et rockalbum og meget mindre country-rock, hvilket skabte spændinger mellem Bernie Leadon og sangskriverparret Henley og Frey. Leadon forlod gruppen midt i indspilningen og blev erstattet af Joe Walsh, som havde haft gang i en ret succesfuld solokarriere. Også dette album førte til flere hits, udover titelmelodien også "Lyin' eyes", som vandt en Grammy.
Hotel California
Sidst på året 1976 udkom hvad der skulle vise sig at blive et af rockhistoriens største, bedst sælgende og mest langtidsholdbare albums, Hotel California. Medtaget på alverdens hitlister over bedste albums og henregnet som et mesterværk må albummet betegnes som et absolut højdepunkt i Eagles' karriere. Don Henley har udtalt, at albummet var deres bidrag til USA's 200 års fødselsdag, og at titlen er en metafor for verden af 1976 på godt og ondt - og at der skal ændres på livsstilen, hvis vi vil være her endnu om 200 år. Albummet er nærmest blevet et begreb med sange, som sætter ord og følelser på generationen mellem 60ernes hippier og 80ernes punk/ newwave - en udødelig beskrivelse af den californiske myte.
Det var også det sidste album med Randy Meisner. Han forlod gruppen for at rejse hjem til Nebraska og starte en solokarriere og blev erstattet af Timothy B. Schmit, som også havde erstattet Meisner i Poco.
Farvel ...
I 1977 gik gruppen i gang med at indspille næste album i rækken, The long run, men det kom til at tage to år og kom til at markere slutningen på gruppens samarbejde. Ved en koncert i Long Beach, Californien i sommeren 1980 gik det helt galt. De skældte hinanden ud i fuld offentlighed og blev derefter enige om at gå hver til sit. De havde dog stadig en kontrakt, der lød på et live-album - det blev Eagles live, som blev mixet af Henley og Frey, siddende i hver sin ende af USA.
Efter bruddet kom det frem, at noget af det, som havde skabt dynamikken i Eagles - sangskriversamarbejdet mellem Henley og Frey - også var det, som splittede dem: et nærmest had-kærlighedsagtigt forhold, et samarbejde holdt oppe af jalousi og intern magtkamp.
Efter bruddet satsede de alle på solokarrierer og havde da også pæn succés de næste år, uden at nogen af dem dog nåede tidligere tiders niveau. Glenn Frey gjorde sig nok mest bemærket, bl.a. fordi han lavede sange til nogle af tidens største film, bl.a. Beverly Hills Cop, Ghostbusters og Thelma & Louise.
Sammen igen
I 1993 udsendtes et Eagles-tribute-album med nogle af rockmusikkens større nyere navne, og bl.a. c&w musikeren Travis Tritt spurgte i den anledning, om de ville samles og lave en video til hans nummer, "Take it easy". De kom alle - og fandt sammen igen efter det de kaldte "14 års ferie". De drog på en større turne rundt i USA, hvilket der kom et nyt live-album ud af, Hell freezes over - kaldt således fordi Glenn Frey havde udtalt tilbage i 1980, at gruppen ville samles igen en dag "... when hell freezes over!"
Indimellem er der også udsendt flere opsamlingsplader, hvor man kan konstatere, at sangenes kvaliteter er indiskutable!
Long road out of Eden
Long road out of Eden blev titlen på deres første studieudspil siden 1979. Det udkom i 2007 og kunne det første år i USA kun fås via deres hjemmeside. I andre lande var det dog almindeligt til salg, og det toppede salgslisterne overalt, modtog grammy'er og diverse country-priser. Det er et dobbeltalbum, med sange som taler mod krig, imperialisme og materialisme - men som også minder én om, hvordan en god country-rocksang skal skrues sammen!
Det var med disse store succes'er i baghånden og med denne fantastiske musik, at gruppen efterfølgende drog ud på en verdensturné, som bl.a. bragte dem til vore kanter i maj måned 2009. Glenn Frey, Don Henley, Joe Walsh og Timothy B. Schmit gjorde stor lykke både på Malmö Stadion og NRGi Park i Århus, som i øvrigt var deres første optræden på dansk grund.
Glenn Frey introducerede bandet med ordene: "We are the ancient ones. The band that would not die." Det var både rigtigt og forkert, Frey selv døde i 2016, men Eagles er stadig på turné, pt. med opstillingen Henley, Walsh og Schmit samt Deacon Frey (søn af Glenn) og Vince Gill.