dummy

Elektronisk legestue udvisker det blå fundament

6-02-2013
Jonas Sloth Bach

Der er store musikalske øjeblikke undervejs, men remixet af den seneste plade fra Blue Foundation er mere trance end meditation, og flere steder kører det for meget i ring.

Blue Foundation er i forvejen ikke det mest iørefaldende og lettilgængelige elektroniske musik i Danmark. Mange numre på deres seneste plade ”In My Mind I Am Free” lever deres eget tilbagetrukne liv og kræver mindst et par gennemlytninger, før de bider sig rigtig fast. Et remix af pladen skulle derfor helst give skæringerne lidt mere umiddelbar appel og flytte dem i en ny retning. Det sker kun delvist med ”I My Mind I Am Free – Reconstructed”. Til gengæld er gruppens eget livtag med andre kunstneres musik meget vellykket.

Ideen er ellers meget fin. Venner og bekendte musikere får lov at lege og omstrukturere Blue Foundations numre fra ”In My Mind I Am Free”, og samtidig kaster den erfarne elektropopgruppe sig over en række numre og giver dem en blåt nuance. Musikalsk spænder remixet bredere end pladen, men der er også meget længere mellem top- og bundniveau.

Generelt går det bedst med de numre, som Blue Foundation tager under musikalsk bearbejdning. Blandt de bedste er Jonas Bjerres fine nummer Windowpane. Her fungerer foreningen mellem hans forkærlighed for de spinkle melodier og de elektroniske elementer rigtig fint. Også remixet af Ghost Societys Under The Sun er ganske vellykket på en rå og skramlet måde. Begge numre får en ny drejning og en musikalsk merværdi.

Hver eneste skæring på Blue Foundations oprindelige plade er desværre allerede så lydmættet og velproduceret, at det er svært at se rummet for et meningsfyldt remix. De enkle og fine elementer bliver fordrevet af ambitionerne om at sætte et nyt personligt fingeraftryk. Det kan man eksempelvis høre på det smukke åbningsnummer ”Hoshi No Tame No Komoriuta”, hvor Rumpistols remix simpelthen ikke giver mening sammen med Blue Foundations nummer. Der er så lidt genkendelighed tilbage, at reminiscenserne fra Blue Foundation bliver mere hæmsko end inspiration.

Fra et rent producersynspunkt er det naturligvis sjovt at se, hvordan et nummer kan ændre karakter, og det er et stort plus for pladen, at man har valgt at tage 2-3 versioner af de fleste numre med. Det giver en mulighed for at forsvinde i forskellige kunstneriske greb og lytte på en helt ny måde.