Genrer
Elmøe og Hoffmann: Vandkanten
Før pladen kom i afspilleren, måtte jeg konstatere, at cd-omslaget er lidt kedeligt. Ikke lige ét der falder i øjnene. Titlen indbyder ellers til en flot illustration. Det er imidlertid musikken, der tæller, og den er spændende at nærlytte.
Det er nemlig mere kammermusik, som kan give mange begrænsninger, når de holder sig til henholdsvis violin/viola og akustisk guitar/cittern. Men med de enkle midler skaber de musik, som formår at fange mig. Man skal holde af violin, for den er det primære melodiførende instrument. Selv om Julian Svejgaard Jørgensen giver en velkommen hjælpende hånd på piano på enkelte numre, så er det Emma Elmøes og Villads Hoffmanns sammenspilskemi, der er fokus på.
De har spillet sammen i tre år, og det kan høres. De er tæt sammenspillede og supplerer hinanden virkelig godt. Hoffman laver de rytmiske og harmoniske grundfigurer, og Elmøe tryller rundt i melodistykkerne. Nummeret "Kris med saksen" er et rytmisk fyrværkeri, hvor der leges med talrige temposkift, og Elmøe vover sig fra det skolede ud i nogle dissonanser. Og i "Bettys polska" og "Til de næste par måneder" bliver der lidt plads til nogle soli på cittern. Min favorit er et ældre nummer, "Flugten til Sverige", hvor selve melodien rammer en både nordisk og international klang.
Elmøe & Hoffmann har fundet en fin balance mellem den traditionelle og den moderne folkemusik og også en flot balance mellem det komplicerede og det ligefremme. De er ikke faldet for fristelsen til at fylde effekter på indspilningerne, men har valgt at præsentere deres musik med en ægte og ren lyd. Derfor er Vandkanten en lovende, helstøbt debut med masser af elegant og lyrisk strengeleg.