dummy

Elvis i Madison Square Garden

12-06-2012

Det er juni 1972, dagene 9.-11. juni, og Elvis Presley giver ikke mindre end fire koncerter i New Yorks Madison Square Garden. Som den første har han udsolgt alle koncerter, hvilket vil sige at ikke mindre end 80.000 mennesker oplever "kongen" give koncert i "The big apple", deriblandt John Lennon, Bob Dylan og George Harrison.

Det var hans første koncerter der, når man ser bort fra de tv-optrædender i 1950'erne han lavede i New  York. Og han fik bragende anmeldelser. New York Times skrev "once in a great while, a special champion comes along... Friday night at Madison Square Garden, Elvis was like that". To af koncerterne kan (gen)høres den dag i dag. Det oprindelige album Elvis as recorded at Madison Square Garden, der blev udsendt allerede en uge efter at koncerten var afholdt og albummet An afternoon in the Garden, der udkom i 1997. Disse to albums giver et glimrende billede af Elvis som  live-kunstner, og viser et bredt udsnit af hans repertoire.