Genrer


En dansk nyklassiker inden for genren folk noir
En af de danske heavy metal udgivelser der er værd at huske er uden mindste tvivl Saturnus' Martyre fra 1999. Dens klassikerstatus inden for den skumrende og mørke goth-genre er indiskutabel - og det være sig såvel i Danmark som i resten af verden. Pladen kom helt op at ringe sammen med andre danske, og internationale, metal-klassikere som Mercyful Fates Don't break the oath (1984), Artillerys Fear of tomorrow (1985) og Konkhras Spit or swallow(1995). Og ene og alene som mastermind om denne ny-klassiker finder vi Kim Larsen (nej ikke ham!), som på pladen meget beskedent kun krediteres som en af bandets to guitarister. Det sidste indikerede for fans at Saturnus-lejren ikke mere var helt så sammentømret som før, og det kom derfor ikke som nogen større overraskelse, da Larsen opløste Saturnus og gendannede sine tro væbnere af ruinerne som "The Loveless". Stilen er her stadig den samme som Saturnus (dog uden growlpå vokalen), og for at få en mere rolig modvægt dannede Larsen så i sin fritid med "Of the Wand & the Moon" - Danmarks første seriøse neofolk/darkwave gruppe.Som genren byder sig gemmer simple melodier sig under en mørk og enerådende stemme, håbløst bedende om aflad for sindets evigt jagende dæmoner. Ikke for ingenting kan Larsen slutte pladens booklet med ordene "Produced, composed and performered under influence of alcohol and misanthropy by Kim Larsen". Skal der peges på outstandingmesterværker på pladen er det nok for det første "Lost in empitness" med en så fyrig brand på sjæl og ånd, som det ellers kun er umistelig kærlighed og lignende uforglemmelige oplevelser beskåret. Det næstbedste bud er nok "Gal anda" med sin perfekt klingende oldislandske tekst, der for det første afslører det såkaldt "odinistiske" (modsat det"satanistiske", som er en helt anden snak) tilhørsforhold til den oldnordiske gudekreds og -lære som står genren så nær, og for det andet afslører Larsen som et sandt rimsmedenes geni.
Til sidst en lille advarsel: Besidder du på nogen måde så meget som et gran glæde eller optimisme i livet, vil denne plades overvældende tristesse og melankoli desværre nok kunne bryde ud som dit værste mareridt. Så er det, og alt, sagt!
Oplev "Of The Wand & The Moon" på årets SPOT festival 2012