En finsk oase

Frigg er et friskt skud på den gamle stamme af finsk folkemusik. Ti sekunder inde i første nummer på Oasis står det klart, at det her bliver sjovt. Farverigt, men også elegant og præcist. Frigg er her på deres plade nummer to fem finner og to norske brødre. Forrest i lydbilledet står fire violiner (undertiden skifter nordmændene til hardangerfele), og de serverer tætte harmonier med knald på, som om de havde spillet sammen i en menneskealder. Mens musikken går over stok og sten, glider stemningen i umærkelige skift fra det nordiske til andre egne. Pludselig lyder det som et bal blandt hestetyve i det vilde vesten, så breder der sig en umiskendelig duft af Guinness, og øjeblikket efter er man tilbage i det høje nord.

Finsk musik kan være indadvendt - og det er dette her også, men kun i den forstand, at Friggs medlemmer har skuet dybt i den traditionelle musik, faktisk så meget, at de kan skrive numre, der lyder som ældgamle folkemelodier. Men det er deres egne, og de er sprællevende. Frigg synger ikke, men undervejs krydrer de med klaver, mandolin, nøgleharpe, dobro, saxofon og "rytmisk teddybjørn". Nej, humoren fejler ikke noget, et af numrene forklares sådan her: "En flaske brændevin, et par dansesko, en redningsvest og noget god musik - så skal du nok få en fin sommer i Finland!" Pladen slutter dog på en højstemt tone. En klagende sækkepibe bakkes op af orgel og strygeorkester i "Peltoniemen Hintriikin surumarssi", en underskøn sørgemarch fra gammel tid, som stadig kan høres, når en finsk spillemand bæres til graven. Det havde ikke været rigtig finsk uden alvor.

Frigg har lavet mange flere plader, og dem må vi da ud og have fat i. Jeg skal bare lige have redningsvesten af først.

Lån Oasis fra dit nærmeste bibliotek