En hyldestballade til Skagen

Jeg sidder med en fin, lille bog i hånden, ”Krøyers klaver”. En velklingende titel; kunne være en roman.
Men så har den undertitlen ”Historien om skagenskomponisterne”. Og så tænker jeg: Hvad er dog det? For jeg er rimelig godt kendt med Skagen og også med danske komponister, men ’skagenskomponister’ har jeg ikke hørt om.

Det har jeg sandelig efter læsning af disse 180 luftige sider. 
Begrebet ’skagensmalerne’ er særdeles velkendt. Vi kender de stærke, lyse billeder fra P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancker og de andre fra kunstnerkolonien på Danmarks nordligste spids. En koloni af malere og forfattere - vi har vel alle passeret Holger Drachmanns grav i klitterne på Grenen. 

Musikformidleren og komponisten Hans Sydow har researchet grundigt og komponeret denne bog, hvor de kendte komponister Carl Nielsen, Edvard Grieg, Hugo Alfvén og Hakon Børresen nu sammenføres under begrebet ’skagenskomponisterne’.

På første side i bogen står et stærkt citat af maleren P.S. Krøyer. ”Jeg lever i musik for tiden”.
Han var særdeles musikinteresseret, og han fik – med besvær – sit fine Eduard-flygel transporteret til sin sommerbolig i Skagen. Dette instrument bliver på en måde nu hovedpersonen, omdrejningspunkt i nærværende bog. En fin og fængende vinkel. 
Så kan jeg godt acceptere, at det kun er i bogtitlen, instrumentet tituleres ’klaver’, selvom det bogen igennem benævnes korrekt som ’flygel’. For titlen ”Krøyers klaver” klinger unægtelig bedre end ”Krøyers flygel”. 

Ouverture
Første kapitel ”Ankomster” ridser som en ouverture bogens handling op. Krøyers flygel ankommer med jernbanen. Hakon Børresen kommer allerede 1899. Griegs ”Solveigs sang” spilles utallige gange på flygelet. Hugo Alfvén komponerer hittet ”Midsommarvaka” ved flygelet. 1906 er Carl Nielsen med familie første gang i Skagen. Lad tæppet gå: ”Scenen er sat, aktørerne ankommet og historien kan begynde”. Det lyder da lovende. 

Hans Sydow lader i ”Krøyers klaver” de implicerede selv tale med en lang række citater. Det gælder både hovedpersonerne og venner og familie; en stor mængde korrespondance må være gennemgået. Det giver bogen en autenticitet og nærvær; vi er med i Skagen. 
Vi får fine beskrivelser af den centrale P.S. Krøyer med datterens ord. Han bliver kaldt koncert- og hurtigmaler; han elsker at høre musik til sit arbejde. Selv var hans musikalske evner bag tangenterne nok begrænsede, og forfatteren Steen Drewsen beskriver Krøyers stemme som ”en fin lillebitte tenor, med en tåget grå klang”. Men det holder sandelig ikke Krøyer tilbage for at bruge den.

Hakon og Sussi og Leo
Bogens længste kapitel er om Hakon Børresen. En komponist, som fastholder de romantiske musikalske idealer – og derfor modsætningen til fornyeren Carl Nielsen. Børresen er den af skagenskomponisterne, der tilbringer mest tid i byen. Udover hans komponeren arrangerer han mange musikbegivenheder og har flere tillidshverv. Børresens mest kendte værk, operaen ”Den kongelige gæst”, spilles i 1949 på Hotel Skandinavien i Skagen. Som senere skifter navn til ”Skansen”. Og Sydow kan oplyse, at ”På den måde mødes Børresen og Drachmann med Sussi og Leo på Skansen i Skagen”. Den populære duo Sussi og Leo optrådte 25 år på Skansen. Det er da friskt, at forfatteren inddrager den populære pop-duo i denne bog. Jeg vil gerne høre, hvorfor denne oplysning skal med i bogen.  

Det langsomme maleri og den svenske rapsodi
I kapitlet om den norske komponist Edvard Grieg hører vi om det langsommelige maleri af Nina og Edvard Grieg, der foregår ved P.S. Krøyers flygel. Og parret må igen og igen fremføre ”Solveigs sang”, mens portrættet toner frem på Krøyers lærred. Hvilken tålmod!
Trekantsdramaet mellem P.S., Marie Krøyer og den svenske komponist Hugo Alfvén er velkendt og veldokumenteret.  Efter Marie og Hugos forelskelse på Sicilien inviterer P.S. storladent Hugo Alfvén til Skagen. Holder forelskelsen? Krøyer håber nej. Men det gør den som bekendt. 
Krøyer får malet sit monumentale billede med midsommerbålet og de mange kendte, og Hugo Alfvén får færdigkomponeret sin ”Midsommervacka”. Ved Krøyers flygel.

Carl, bil, ferie
Den fynske komponist Carl Nielsen får stærk tilknytning til Skagen, hvor han køber sommerhus. Som minder ham om barndomshjemmet på Fyn. Og hvor han går rundt og pusler i haven på bedste bondemanér. Men han er sandelig også nutidens og fremtidens mand, så erhvervelsen af kørekort – i Skagen – og glæden ved biler fylder en del. Og naturligvis komponerer han også. Modsat mange andre kunstnere behøver han ikke ro og et godt instrument, men bruger frejdigt et ”faldefærdigt, forstemt taffelklaver”. Ordene er svigersønnen og violinisten Emil Telmanyis; hele familien nyder livet på Danmarks top. 
En pudsig episode er en koncert med Telmanyi i Skagen, som Carl Nielsen arrangerer og står for alt det praktiske: han er impresario, arrangør, billetsælger. Jeg ville godt ha’ oplevet at få min billet kontrolleret af Carl Nielsen!

Det frie liv
”Krøyers klaver” har fine billeder, og efter kapitlet om Carl Nielsen er et billede med teksten ”På Clausens Hotel spiller Carl Nielsens søn, Carl August Hansen, med sin trio”. Hov, ham har vi da ikke hørt om?
Det kommer så efterfølgende i et kort kapitel, der først fortæller historien om den svenske visesanger Evert Taube, der viser sig som komponist første gang i Skagen, hvor hans version af ”Byssan lull” komme til verden. Vi hører om hans frie visesangerliv. Han antages på Skagens Hotel, som drives af ”Skagens Rose” Ingeborg Østergaard. Som bliver gravid med Evert Taube. 
En anden udenomsægteskabelig affære har tidligere givet Carl Nielsen en søn, som i rigtig mange år ikke er nævnt i den righoldige Nielsen-litteratur. 
Nu dukker han op ved sommerhuset med en buket blomster til Nielsens hustru Anne Maries fødselsdag. Hun er dog ikke hjemme, men fra en brevveksling mellem Anne Marie og datteren Irmelin dokumenteres, af kendskabet til sønnen er kendt.  

Havet, lyset og kompositionerne
Bogens sidste kapitel ”Det store luftmaleri” giver os Hans Sydows bud på Skagens betydning for de nævnte komponisters værker. Lyset og havet er de gennemgående inspirationskilder, de til tider voldsomme og evigt foranderlige naturkrafter. 
Flere af Børresens værker har direkte titler om havet. Og Carl Nielsens klaversuite, som han komponerede i Skagen, indeholder det luciferiske lys, en søgen efter klarhed i disharmoni, som forfatteren beskriver musikken. 
Der causeres også over begrebet ’skagensmalerne’. Skal man være født i Skagen? Skal man bo i Skagen? Nej, så firkantet er det ikke, og derfor tillader Sydow sig at introducere begrebet ”skagenskomponisterne’. Og det er da helt i orden i denne hyldest til Skagen, en hyldest, som vi er mange, der synger med på. 
Det betyder dog ikke, at jeg fremover vil placere Carl Nielsen som ’skagenskomponist’. Ikke kun. I nyere tid er der skrevet en del om tilhørsforhold, rubricering. For Nielsen er ej heller kun danmarkskomponist, men nærmere verdenskomponist.  

Musikken spiller videre
Med bogens afsluttende krølle er vi tilbage ved hovedpersonen. Krøyers klaver – eller flygel – bliver restaureret og har i dag en central placering på Skagens Museum. 
Sidste sætning ”Flyglet er stemt. Musikken kan på ny begynde” åbner vores sind mod den særlige vinkel på vores valgte komponister: Skagens indflydelse og inspiration.
”Krøyers flygel” har givet mig en behagelig læseoplevelse. Som en god fortælling – fra virkeligheden. 
Og forfatteren pointerer jo indledningsvist, at han er musikformidler og ikke musikforsker. Det kan fint legitimere, at det af mig savnede noteapparat er udeladt. Jeg havde ellers gerne set, hvor de rigtig mange citater stammer fra. 
Men tak for en oplysende og underholdende bog om en særlig flig af den danske musikhistorie. 
En hyldest til den naturstærke Skagen, som vi er rigtig mange, der holder af.